I Indien i staten Rajasthan har det hindu-nationalistiske styre lukket en politiundersøgelse af et tvoptaget overfald på pastor Walther Masih for et år siden 29.04.08 efter at have trukket de mere alvorlige anklager mod de sigtede tilbage.
Styret har afvist at retsforfølge i henhold til de mere alvorlige anklager mod de 14 hinduistiske nationalister, der er sigtet for overfald på pastor Masih med stave og køller og for at have efterladt ham alvorligt blødende i hovedstaden Jaipur. De 14 ud af de 20 blev sigtet for at volde oprør, volde personskade, ulovligt indbrud og volde skade, men uden at der var medtaget sigtelser for religionsrelaterede overtrædelser, hvilket straffes strengere. Senere tilføjede politiet sigtelser som hadefuld tale, fornærmelse af en religion eller religiøse overbevisninger samt krænkende udtalelser på et religiøst sted.
En repræsentant fra Foreningen af kristne Advokater (CLA) udtalte til nyhedsbureauet, at staten ved at undlade at rejse flere sigtelser for religiøse forbrydelser, svækket sagen mod de anklagede.
Sagen, der tydeligt viste ekstremisternes falske tillid til at kunne angribe de kristne ustraffet, ifølge CLAs repræsentant ”vil nu blive behandlet som småforseelser.” (CompassDirect/Dansk Europamission)