Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Den fængslede konvertit Tohar har brug for et brev fra DIG

Den fængslede konvertit Tohar har brug for et brev fra DIG

Tohar blev som 27-årig i 2010 uretfærdigt idømt ti års fængsel for at besidde og sælge narkotika. De fleste 27-årige har måske drømme om at blive gift, at stifte familie og nå mange mål i tilværelsen. Tohar har imidlertid de sidste 4 år siddet i fængsel for sin tros skyld.

Tohar har hele tiden hævdet sin uskyld, og pålidelige kilder siger at anklagene er fabrikerede for at give de usbekiske myndigheder et påskud for at fængsle ham. Han har ry for at være ”en mand med en ren samvittighed og en ærlig kristen”.

Konversion fra islam – den egentlige årsag?

aaaToharLige før Tohar blev arresteret, konverterede han fra islam til den kristne tro og blev en del af en menighed der er udsat for diskrimination og overgreb fra myndighedernes side. Myndighederne opfatter konversion fra islam som en trussel mod den typiske definition af national usbekisk muslimsk identitet da Tohar gennem sin omvendelse bliver et eksempel på at man godt kan være usbek og kristen samtidig.

Kampagnen i 2012 virkede

I oktober 2012 bad Dansk Europamission vore appelvenner om at sende en opmuntrende hilsen til denne unge mand. Tohar sidder fortsat i arbejdslejr, men hvor han før blev tvunget til tungt murstensarbejde, har han nu fået lettere rengøringsarbejde da hans helbred ikke kunne klare det hårde fysiske arbejde.

Breve viser Usbekistan at mange kender Tohar

Opmuntringsbrevene viser myndighederne at mange mennesker ud over verden kender Tohar, og det kan være medvirkende til at han nu ikke længere skal udføre belastende fysisk arbejde. Tilbagemeldingen fra Usbekistan er at brevene gør gavn, samt at Tohar er glad for dem.

Det forlyder også, at fængselsdirektøren er vred over alle de breve som stadig tilsendes, og netop derfor ønsker vi at opretholde presset. Det er uvist om Tohar har adgang til at læse i Bibelen. Hans sag er blevet anket to gange, uden at dommen er blevet omstødt, til trods for nye beviser på at han er uskyldig.

Vor erfaring er desuden at sådanne opmuntrende hilsener betyder meget for de forfulgte og ikke mindst giver dem en god mulighed for at fortælle deres medfanger om deres tro.

Sådan sender du brevet

Lad os derfor endnu engang tage pennen frem og skrive et brev til Tohar. Hvem ved, måske bliver fængselsdirektøren så træt af brevene at han bestemmer sig for at at gøre livet endnu lettere for Tohar, eller til og med sørge for at han bliver løsladt før tiden? Tak for at du skriver dette vigtige brev til Tohar!

  1. Læs dansk oversættelse – klik her…
  2. Udskriv brevet til Tohar – klik her…
  3. Underskriv brevet til Tohar.
  4. Skriv evt. et skriftsted fra Bibelen på russisk eller engelsk. Han vil i det mindste forstå meningen, når han læser henvisningen.
  5. Skriv ikke noget negativt om islam eller Usbekistan.
  6. Husk porto!
  7. Send det til:

Tohar Haydarov

UYa 64/49, otryad 13

Ros. Shaikh-Ali, g. Karshi

Kashkadarya Region

180020 Uzbekistan