Kasakhstan

Nødhjælp og udviklingsprojekter

Christina Ushakova reddet af Guds kærlighed

Christina: ”Det var et forfærdeligt liv, og en smerte at leve som forkastet.” Billede øverst: Christina med sine børn og med poser med madvarer på deres køkkenbord. Kirkens sociale hjælpearbejde har gjort at hun og børnene er kommet til tro på Gud.

Af Redaktionen

Del artikel

Fattig og forladt

Jeg er født og opvokset her i byen. Jeg og mine fire søskende havde en meget svær barndom i fattigdom og med en mor som var alkoholiker. Min far forlod os da jeg var spæd, og min stedfar var meget voldelig før han forlod os. Året efter blev min ældste bror og yngste søster anbragt på et børnehjem.

Billede til højre: Børnene og Christina ses her sammen i deres entre i hjemmet.

Gadebarn og forkastet

Første gang jeg mødte Marina var i 1994, da jeg kun var 13 år gammel. Før det havde min mor smidt mig ud hjemmefra, og jeg levede derfor på gaden og sov i kældre, i opgange, og i varmeskakter. Det var et forfærdeligt liv, og en smerte at leve som forkastet.

Marina gav mad

Marina mødte mig på gaden og gav mig ofte noget at spise, og hun hjalp mig også på andre måder. Marina var så at sige mit første møde med en kristen, og hun inviterede mig også med til kirkens suppekøkken.

Manden døde

Da jeg var 18 år gammel, fik jeg min datter Elena, som i dag er 13 år gammel. Min første mand hed Aleksey. Han døde da Elena var blot 2 år gammel, mens jeg var gravid med Veronika.

Ulykken

Senere mødte jeg min nuværende mand, Victor, og sammen fik vi vores søn Daniel, som nu er 3 år. Desværre var Victor involveret i et voldsomt trafikuheld her i sommer. Han blev meget hårdt såret og har stadig fysiske problemer. Derfor har han haft svært ved at arbejde, og understøttelse har han heller ikke fået, så det har været en meget svær tid.

En kold lejlighed

Vi bor i dag i en meget lille lejlighed i et socialt belastet kvarter. Lejligheden er dårlig og kold fordi vi ikke har haft råd til at renovere den, og ikke har haft penge til at betale for fjernvarme fordi vi havde en meget lav indkomst (han arbejdede som VVS-mand, og jeg havde deltidsarbejde med rengøring). Da han blev syg, gik det helt galt.

”De hvide poser” hjælper i en svær tid

Sidste vinter havde vi også en meget svær tid, og kirken hjalp vores familie med ”de hvide poser” som de deler ud til børnefamilier som har det meget svært. Ja, nogle gange er de røde og andre gange hvide, men folk kalder dem for ”de hvide poser”! Da min mand blev syg, blev vi igen tilbudt at få disse store bæreposer med mad, dagligvarer m.m., og det har hjulpet os igennem denne meget svære tid. Havde det ikke været for denne hjælp, ved jeg slet ikke hvordan vi skulle have klaret det. Så mange tak til jer som hjælper, og til kirken og til Gud. Hvilken velsignelse!

Christina kom til tro – kærligheden fra kristne overvældede hende

Jeg har selv været kristen i nogle år nu, men min mand er endnu ikke kommet til tro på Jesus. Jeg kom selv til tro på Jesus da jeg havde en meget svær tid. Det var lige efter min første mand døde i 2003. Grunden til at jeg kom til tro, var de gerninger som jeg så Marina og andre kristne i kirken gjorde. Jeg, som jo aldrig selv havde oplevet nogen stor kærlighed fra anden side i mit liv, mødte denne overvældende kærlighed igennem deres liv og handlinger. Det talte til mig, og Gud rørte ved mig. Samtidig fortalte de mig om Jesus, og alt dette gjorde at jeg blev en kristen for 11 år siden.

Billede til højre: De fire dejlige børn i familien Ushakova. Børnene kommer nu fast i kirken til børne- og teenagemøderne. Det er de meget glade for. 

Jeg elsker at komme i kirke nu, at bede, lovsynge og høre Guds ord, og jeg har også været på Alfakursus.

Kritiseret for sin nye tro

Min mand var ikke særlig begejstret over at jeg var blevet en kristen, men Gud har med tiden også virket i ham, så han nu ikke længere skælder mig ud og bliver vred. Mine naboer er også blevet mere positive over for mig, men de første år var de meget kritiske og sagde at jeg var med i en sekt, men det siger de ikke mere.

Christina har lært at tilgive

Jeg har lært meget i de år jeg har kendt Gud. Noget af det vigtigste er nok at jeg har lært at tilgive, ja, at Gud har hjulpet mig med at tilgive mennesker, for der var mange som havde gjort mig ondt, og mine forældre svigtede mig. Men Gud lægte mit hjerte, så jeg nu er en glad kvinde.

Velsignelser

Selv om vores familie ofte har det svært, så oplever vi også Guds trofasthed og velsignelse, for eksempel igennem “de hvide poser”. Dengang min mand blev såret i bilulykken, sagde lægerne at han ville blive permanent invalid. Han kom sig meget hurtigere end alle havde turdet håbe på. Det er også en stor glæde for mig at mine børn godt kan lide at komme i kirken. Det er også en stor velsignelse. De elsker at synge sange og høre bibelhistorier. Elena og Veronika er selv begyndt at læse i Bibelen nu.

Må Herren velsigne jer alle. Kærligst, familien Ushakova

Du kan give poser med håb nu til fattige i Kasakhstan: 

Støt nu