Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Blog: Hagia Sofia er omdannet til moské

– men på grund af covid-19 søger tyrkerne den kristne tro som aldrig før.

Den 24. juli 2020 blev der afholdt muslimsk fredagsbøn i den tidligere kristne kirke Hagia Sofia i Istanbul, og den er nu officielt en moske. 

Kirken Hagia Sofia blev bygget 532-537, men omdannet til moske i 1453, da tyrkerne indtog Konstantinopel. I 1934 omdannede den sekulære tyrkiske leder Mustafa Kemal Atatürk bygningen til museum, hvilket den nu ikke længere er. 

Dermed indtages kirken i symbolsk forstand – ligesom osmannerne gjorde før ham i 1453. Man kan argumentere for, at den denne gang ikke tages fra det kristne Byzans, men fra det sekulære Tyrkiet.  

Denne handling er blot ét af mange tiltag, hvor han træder i Osmannerrigets fodspor – et rige han har omtalt som forbilledligt. Når kræfter forsøger at islamisere Tyrkiet samt militært engagerer sig i Libyen, Syrien og Irak – og desuden søger indflydelse på Balkan – legitimerer han det med, hvad osmannerne gjorde før ham.  

I 2019 blev omkring 40 udenlandske missionærer udvist fra Tyrkiet i 2019, mens omkring 20 indtil videre er udvist i 2020. 

Dog finder der også en anden og mere positiv udvikling sted i Tyrkiet i disse år – som kun er blevet accelereret af covid-19. Da Tyrkiet lukkede ned begyndte tyrkerne nemlig at bruge Facebook, Instagram, Youtube, radio og tv mere end før.  

Uanset udvisninger og vanskeligere vilkår for at dele den kristne tro i Tyrkiet, kan vores mediepartnere sende evangeliet ind i Tyrkiet – på hvert fjernsyn og hver eneste tablet, computer og mobil. Eksempelvis har Kanal Hayat haft 39 % flere visninger end før udbruddet af covid-19. Hilfe für Mensch und Kirche og DanskEuropamissions givere bidrager til, at vores mediepartnere kan introducere tyrkerne til den kristne tro på en tidssvarende og relevant måde – samt give svar på de mange alvorlige spørgsmål, der rejser sig under en pandemi.  

Modsat kristne har muslimer ikke frelsesvished. De ved ikke, om de kommer i himlen eller helvede, når de dør. De tror, at der på deres skuldre sidder to engle, Raqib til højre, der nøje overvåger og nedskriver gode intentioner, ord og gerninger, mens Atid sidder til venstre og nedskriver onde ditto. På dommedag fremlægges oversigterne med alle deres intentioner, ord og handlinger for Allah. Hvis der er flest gode gerninger, kommer muslimen i himlen, og hvis der er flest synder, i helvede. Dog kan Allah vise barmhjertighed, men det er ikke sikkert, han gør det. Denne læresætning i islam under afsnittet om englene – “kirâman katibîn” – betyder, at mange muslimer tænker på, hvor de skal tilbringe evigheden.  

Det kan være en af årsagerne til, at vi i denne tid hører meldinger om en stigende interesse for troen på Jesus, som har beredt en plads i himlen til alle, der tror på ham. Tyrkerne har et åndeligt behov, som islam ikke opfylder. Det er behovet for at opleve sig elsket af Gud. At mærke Guds ubetingede kærlighed, som han viste, da han sendte Jesus til at gå i vores sted og ofre sig for vores synd.   

Ja, nok er Hagia Sofia blevet en moske – i hvert fald for en tid – men vi må bede for Tyrkiet, at endnu flere må søge Jesus, som er vejen, sandheden og livet, og dermed erfare Guds ubetingede kærlighed. 

Tak til alle, der beder for og støtter de forfulgte, men frimodige tyrkiske kristne og sætter dem i stand til effektivt at dele Guds kærlighed med deres landsmænd gennem sociale medier, radio og tv i Tyrkiet. Det er min bøn, at vi i himlen vil kunne tilbede Lammet sammen med tusindvis, ja, millioner af tyrkere.  

Støt Tyrkiet: Kristen radio nu