Det er en voldsom sætning, og byrden af den kan jeg ikke bære. Jeg må lægge tanken, byrden, afmagten over til Gud i bøn. Jeg må også lægge det uforståelige ved forfølgelse af kristne over til Gud.
Det store hvorfor jeg får af, at læse i Biblen og møde Kain, der slår Abel ihjel, og derfra går der en linje gennem Biblen helt hen til Johannes, der i sin Åbenbaring taler om, at dem, der kom ud af den store strid, skal stå og lovsynge Gud.
Der er store løfter i Biblen – om Guds nærvær og almagt. Men også løfter om, at dem, der tror på ham, skal forfølges. Og så er der historier i Biblen, om mennesker der – forfulgte – tager troen med ud i verden. Om Peter i fængslet, der synger lovsange – om en lige linje af troende, der kan fortælle om, at Gud er nær i mørket.
Jeg forstår ikke meningen med forfølgelser – men jeg fatter, at når mennesker holdes fast i troen – så er troen ikke bare en flygtig ide fra en fjern fortid – så er troens indhold også i 2023 værd at holde fast i! Så er Jesus stadig den stærkeste. Så kan vi fortsætte med at synge sammen med børnene: Min Gud er så stor, så stærk og så mægtig, der er intet umuligt for ham.
Også i år må vi bede Gud holde os fast og kalde flere til tro på Ham.
Helene Koefoed-Jespersen er missionssekretær i Evangelisk Luthersk Missionsforening
