Lidelse og mission er vævet sammen på en unik måde i apostlen Paulus’ liv. Jeg forundres over Paulus’ egen vilje til at lide for Jesus, og jeg udfordres til stadighed af hans ret så radikale tanker om, hvordan lidelsen både styrker din egen tro (Rom 5,8), og gør dig til et vidnesbyrd for andre (fx Fil 1,27-30 og 2,14-15).
Som opvokset i både trygge og frie Danmark i en kristen familie, så har Paulus undervisning om lidelsen og forfølgelsen ikke haft så mange tilknytningspunkter i mit eget liv, og det er først i de senere år, at jeg har opdaget, hvor meget det fylder. Jeg vil fremhæve tre væsentlige grunde til, at Paulus mødte forfølgelse, som kan være til inspiration for os.
For det første kunne og ville han ikke holde op med at tale om Jesus i offentligheden. Han greb de muligheder, der var som fx talen til athenerne på Areopagos (Apostlenes Gerninger 17). For det andet, så vovede Paulus at konfrontere den åndelige og menneskelige undertrykkelse og udnyttelse, som fandt sted (Se f.eks. Apostlenes Gerninger 16:16f.). For det tredje underbyggede Paulus sine ord med konkrete kærlighedshandlinger (Se 1 Thessalonikerbrev 2:3-12). Særligt det har til alle tider gjort kristen mission attraktiv – men også til en farlig konkurrent – til fx den etablerede religion.
Jeg ved ikke med dig, men alle tre eksempler rummer rigeligt med udfordring til mig i den måde jeg er kristen på i min hverdag. Lad os opmuntre hinanden til at være frimodige og kærlige kristne dér, hvor vi er!
Peder Østergård Jensen er landssekretær i Evangelisk Luthersk Mission
