Paulus opfordrede her de kristne i Kolossæ til at være udholdende i forbøn for ham. Det er dog tydeligt, at Paulus ikke søgte en vej ud af trængslen. Han søgte en vej igennem den. En vej, der skulle banes for evangeliets fortsatte forkyndelse. Han var ikke motiveret af at komme ud i frihed – han var motiveret af at komme ud og igen proklamere den frihed, som Jesus havde købt til os på korset.
Da Peter blev fængslet af Herodes Agrippa, læser vi i Apostlenes gerninger 12:3-5, at Han greb Peter og kastede ham i fængsel og satte fire hold på hver fire soldater til at holde vagt over ham. Efter påske ville han så føre ham frem for folket. Peter blev derfor holdt fængslet, men i menigheden blev der utrætteligt bedt til Gud for ham.
Der er vist ingen tvivl om, hvem af Peter og Herodes, der sov bedst den nat. Og Herodes havde god grund til at være bekymret. For som vi læser her i vers 5, blev der i menigheden utrætteligt bedt til Gud for Peter.
Menigheden var vedholdende i forbønnen. Peter var en del af menigheden – af fællesskabet – af familien. De nægtede at tillade en gentagelse af henrettelsen, som havde fundet sted med Jakob. Gud hørte deres bøn og greb ind, ligesom han vil gøre det i dag, når vi vender os til ham
Skal vi som Guds menighed tillade at forfølgelse af kristne fortsætter, eller skal vi, som den første menighed, utrætteligt holde fast i bøn for vores brødre og søstre, indtil vi ser Gud gribe ind? Ikke for befrielse fra trængsel og fængsel alene, men også i forbøn for de mennesker, som er i et åndeligt fængsel og som har brug for at høre budskabet om Jesus Kristus – den eneste vej ud i sand frihed.
Jamie Høyer er præst i Impact Church.
