Afghanistan

Nødhjælp og udviklingsprojekter

Martyrdød og eksklusion er hverdag for Afghanistans kristne

I Afghanistan findes der officielt ingen kristne. Alligevel findes de og hjælper med at genopbygge landet efter årtiers krig. De lever med deres tro i det skjulte og er alligevel glimt af håb for deres medmennesker.

Af Samuel

Del artikel

Billede: Personer der konverterer til den kristne tro, risikerer eksklusion af familie, venner og lokalsamfundet – og i yderste konsekvens martyrdøden.

Normalt at lide martyrdøden

Prædikenen til gudstjenesten jeg deltog i søndag den 1. december 2014, begyndte dramatisk. Jeg var ikke langt fra Kabul, i det sydlige Tadsjikistan, som er Afghanistans naboland mod nord. Pastoren fortalte at han om morgenen havde fået en sms om at fem kristne aftenen forinden havde lidt martyrdøden i Afghanistan; tre udenlandske kristne udviklingsarbejdere og to lokale konvertitter. Talibanstyrker havde angrebet et hjem hvor de var samlet.

Til gudstjenesten bad vi for de efterladte og for Afghanistan. Tadsjikerne er ligesom flertallet af afghanerne persere og de to folk ligger kulturelt tæt på hinanden. Disse kristnes martyrdød viser alvoren ved at være kristen i Afghanistan.

3000 kristne – i et land med 30 millioner indbyggere

I Afghanistan er 99,9 % af indbyggerne muslimer, og i forfatningen er islam forankret som landets religion. Det nøjagtige tal på kristne kendes ikke, men det ligger sandsynligvis godt 3000.

Disse kristne praktiserer for det meste deres tro i skjul, enten med deres familier eller i små grupper med andre troende. Det kan koste dem livet at bekende deres kristne tro.

Parlamentet krævede dødsstraf til kristne

I 2010 udsendte en afghansk tv-station private videoklip og fotos af en dåb og et bedemøde. Dette førte til stor ophidselse i landet, og i parlamentet, som har vedtaget adskillige internationale konventioner om rettigheder, blev der endda krævet dødsstraf for afghanske kristne.

Kristne presses til at tilpasse sig islam

Presset til at tilpasse sig islam på alle livets områder er enormt stort, hvad enten det gælder familie-, arbejds- eller offentligt liv.
Fakta: Taliban, som siden deres nederlag i 2001 igen er tydeligt styrket, truede for få år siden på en hjemmeside de kristne i landet med udryddelse. Kristent menighedsliv finder udelukkende sted i det skjulte. Der findes ikke en eneste kirkebygning i hele landet, heller ikke for udenlandske kristne. 

Tak om du vil bede for Afghanistan og de afghanske kristne. Bed om at de må få styrke og frimodighed – også til at sprede håb i landet, som er plaget af fattigdom og en dårlig sundhedstilstand.

Støt også vort sundhedsprojekt i landet, hvor fattige får lægehjælp.

Støt Afghanistan: Lægehjælp til fattige