Iran bidrager til konflikt og spændinger i Mellemøsten med sin støtte til Houthierne i Yemen, Hizbollah i Libanon, Hamas i Gaza og shiitiske militser i Syrien og Irak. Israel står nu over for en langt stærkere modstander end under Seksdagskrigen i 1967 og Yom Kippur-krigen 1973, hvor Israel kunne demonstrere overlegen militær styrke over for en række arabiske lande.
Denne gang er modstanderen en persisk-ledt Modstandens Akse, som den kalder sig selv, der har haft held til at trække Israel ind i en vanskelig krig i Gaza, som har kostet civile livet og har skadet Israels internationale omdømme. Desuden risikerer Israel at havne i en flerfrontskrig, hvor modstanderne militært er bedre udrustede og organiserede end nogen modstander, Israel tidligere har stået overfor siden sin oprettelse i 1948.
Samtidig med at Iran udadtil forsøger at realisere sine regionale stormagtsdrømme om at indtage en ledende rolle i den muslimske verden, oplever det iranske regime dog modstand på hjemmefronten på grund af sine alvorlige menneskerettighedskrænkelser.
Igennem flere år har der jævnligt været folkelige protester, senest under sloganet: Kvinder, Liv, Frihed, som blev katapulteret efter en 22-årig kvindelig demonstrant, Mahsa Amini, i 2022 døde i iransk politis varetægt.
Tryk avler modtryk – som gavner konvertitkirken
Som det eneste land i verden ledes Iran nemlig af præster (ayatollaher). Når befolkningen oplever at være underlagt strenge islamiske regler på alle livets områder, også ift. beklædning og fødevarer, skaber det en modreaktion – ikke kun mod regimet, men også islam. Iranerne ved, hvilken frihed de havde under shahen, som islamisterne væltede i 1979. Og modtrykket hjælpes på vej af landets notorisk dårlige økonomi som følge af internationale sanktioner.
Mange iranere søger alternativer til islam. Ifølge en meningsmåling om iranernes holdninger til religion udført af samfundsvidenskabelige forskere ved hollandske universiteter, udgivet af Gamaan, var 8,8 % af befolkningen i 2020 ateister, mens 72 % var modstandere af lovkravet om, at kvinder skal bære hijab. 1,5 % af befolkningen var ifølge samme undersøgelse kristne, svarende til godt en million, hvilket er langt højere end regimets seneste officielle tal på 117.500, som kun omfatter kristne etniske mindretal som assyrere og armeniere.
Anslået omkring en million iranske muslimer er således konverteret til den kristne tro. De må mødes i hemmelighed i undergrundskirker. Under shahen var kun anslået 500 muslimer konverteret til den kristne tro. Til trods for hård forfølgelse af konvertitkristne er Iran nu den muslimske verdens bløde punkt, hvor åbningen for Bibelens Jesus er størst. Opgaven for konvertitkirken er, at interessen for kristendommen ikke blot må udmøntes i vestlig livsstil og sekularisme. Men at de åndeligt søgende iranerne må få personlige møder med Jesus og blive forankrede i troen på ham og hans ord.
