Fra vores projektpartner har vi modtaget denne beretning om ægteparret Ahmad og Farzaneh. Ægteparret ønskede, at alle måtte komme til at høre Det Glade Budskab om Jesus, som i så høj grad havde forvandlet deres eget liv. De vidste, at den bedste måde at indlede en samtale om Jesus på i Iran var ved at give andre Det Nye Testamente.
Men Ahmad og Farzaneh vidste også, at Det Nye Testamente på persisk er forbudt, og at det er svært at få fat i. Så de havde kontaktet Dansk Europamissions projektpartner, Elam, og bedt om bøgerne. Nu kunne de ikke gøre andet end at bede. Da en kasse med Det Nye Testamente ankom, blev de meget lykkelige. De begyndte at uddele Det Nye Testamente til alle, de kendte. Sulten efter at modtage Guds Ord var utrolig. Efter blot en uge var kassen tom.
Guds Ord forvandler et ægteskab
Ahmad og Farzaneh havde ikke altid elsket Guds ord så dybt. Da Farzaneh første gang modtog Det Nye Testamente, kunne hun ikke forstå, hvorfor nogen ville løbe så stor en risiko for at dele en bog med en anden person. “Jeg forstod ikke hvorfor, før jeg lærte Jesus at kende”, husker hun. “Bagefter føltes det helt umuligt at holde sådan et vidunderligt budskab for mig selv. Jeg gav alle, jeg kom i kontakt med, Det Nye Testamente og fortalte dem, at det havde ændret mit liv”. En af dem, hun delte Det Glade Budskab med, var hendes mand, Ahmad, som var afhængig af opium. Da Ahmad blev kristen, blev deres hjem, som før var gennemsyret af lugten af stoffer, gennemsyret af bøn og tilbedelse. Han forklarede: “Guds kærlighed havde nået mig gennem Hans Ord. Jeg vidste, at jeg var nødt til at dele Det Glade Budskab”.
“Guds kærlighed havde nået mig gennem Hans Ord. jeg vidste, at jeg var nødt til at dele Det Glade Budskab” – Ahmad
Modige evangelister
Takket være den værdifulde kasse med Det Nye Testamente, som Ahmad og Farzaneh modtog, var der mange, der blev omvendt. Inden længe havde de plantet fem huskirker i deres by. Nu voksede behovet for hele Bibelen. “Vi havde Det Nye Testamente,” sagde Farzaneh, “men når vi samledes til gudstjeneste, ville folk gerne have hele Bibelen”.
Men i Iran er det endnu sværere at skaffe hele Bibelen, så Farzaneh og Ahmad begyndte at bede. Igen hørte Gud deres bøn. Efterhånden som de begyndte at modtage og uddele flere bibler, tog de større risici. Sent en aften blev Farzaneh spurgt, om hun ville tage på en tre timers bustur for at aflevere en bibel ved et aftalt sted.
“Det var midnat. Jeg tog hen til byen og lagde Bibelen ved den aftalte lygtepæl. Jeg gik lidt væk og holdt øje på afstand. Jeg var bekymret og tænkte over, om jeg mon havde lagt den det rigtige sted. Så jeg ventede. Jeg blev så lettet, da jeg fik en sms om, at de havde hentet den”. I næsten to år uddelte de frygtløst tusinder af bibler og nye testamenter. Men til sidst indhentede myndighederne dem.
Prisen: Ahmad i fængsel
Tidligt en morgen bankede det på døren. Myndighederne havde tiltvunget sig adgang til lejligheden, og sagde til Farzaneh, “Vi vil have Ahmad”. Omkring 15 mænd brasede ind i lejligheden og skubbede Farzaneh til side. De endevendte alting og spurgte: “Hvor gemmer I Det Nye Testamente?” Farzaneh husker: “Da de tog Ahmad med, sagde jeg farvel for hvad, jeg troede var sidste gang”. Ahmad blev smidt i en celle sammen med tre andre, som alle var fængslet for alvorlige forbrydelser. Da de spurgte Ahmad, hvad han var fængslet for, sagde han: “Evangeliet”. De svarede: “Evangeliet? Er det en forbrydelse?”
Fængselsdirektøren advarede på det kraftigste Ahmad mod at tale om Jesus med sine tre cellekammerater. Han åbnede døren ind til cellen og sagde til Ahmad: “Hvis jeg nogensinde hører dig tale om din tro til andre, så smider jeg dig i isolation, og ikke engang højesteretsdommeren vil kunne finde dig”. Ahmads svar var at bede.
Trofast, selv midt i forfølgelsen
“Jeg bad for fængslet, for mine tre cellekammerater og de andre indsatte. Jeg bad igen og igen for fængselsdirektøren”, fortæller Ahmad. Gud hørte Ahmads bønner, og det gjorde de andre også. Da han fik at vide, at han ville blive løsladt mod kaution, indtil han skulle dømmes, blev han kaldt ind for at tale med den fængselsdirektør, som havde truet ham den første dag.
Han bød Ahmad velkommen på sit kontor og sagde: “Ahmad, du er en god mand”. Ahmad spurgte: “Hvorfor kalder du mig god?” Direktøren svarede: “Fra den allerførste dag, du var her, hvor jeg havde truet dig, hørte jeg dig bede for mig, når jeg kom hen for at tjekke din celle om aftenen”.
Efter at være blevet løsladt mod kaution stod Farzaneh og Ahmad stadig over for truslen om en lang fængselsstraf. Ikke så længe efter rejste de fra Iran til et naboland. Selvom de måtte forlade deres hjemland, beholdt de deres smittende glæde over Jesus.
Fakta
- I 2021 sikrede Dansk Europamissions givere, at 29.908 eksemplarer af Det Nye Testamente kunne trykkes og indsmugles i Iran samt nabolande, hvor der bor iranere.
