Jeres støtte har en imponerende virkning, den skaber vækst og udvikling for disse forældreløse og vanskeligt stillede unge piger. Jeres støtte vil hjælpe dem med at overleve i samfundet med værdighed og ære, skriver Merriam Hakim, der er ansvarlig for hjemmet for forældreløse piger, Ibn-Mariam Girls Hostel, i Kasur i Pakistan. Dansk Europamission har for nylig sendt støtte til hjemmet.
Dansk Europamission er med til at beskytte og uddanne i tusindvis af udsatte piger i Pakistan. Behovet for hjælp er desværre både skræmmende og omfattende. Det er omfattende, fordi der er så mange, der har brug for vores hjælp, og det er også chokerende at konstatere, at der hersker en ondskab, som mange af de fattigste piger i Pakistan desværre har oplevet alt for meget af. Derfor er det afgørende, at vi hjælper pigerne med at blive genoprettet til mennesker med værdighed.
Af samme årsag hjælper vi forældreløse piger på Ibn-Mariam Girls Hostel, så vi kan være med til at sikre pigerne en bedre fremtid i et land, hvor særligt den kristne minoritet og de, der befinder sig på bunden af rangstigen, behandles nedværdigende. De forældreløse piger skulle gerne nå at opleve, at Gud findes, og at er der mennesker, som ønsker dem det godt.
Hensigten med at hjælpe pigerne på Ibn-Mariam Girls Hostel er at give pigerne selvværd og hjælpe dem videre i livet, hvor de kan lære selvdisciplin og erhverve sig evner, der kan gøre dem i stand til at klare sig fremover. Pigerne kommer ofte fra forfærdelige forhold, hvor misbrug eller undertykkelse har været en del af deres opvækst. Derfor er det glædeligt at vide, at Dansk Europamissions givere har været med til at opmuntre pigerne på Ibn-Mariam Girls Hostel med praktisk hjælp. På billederne kan vi se, at hjælpen har fået smilene frem.
Merriam Hakim beretter, at de værdsætter hjælpen til de fattige og undertrykte forældreløse børn. Pigerne har modtaget tøj, klædningsstykker, mad, betaling af skolepenge, skriveredskaber og skoleuniformer.
Anum, en af pigerne fra Ibn-Mariam Girls Hostel fortæller:
Mit navn er Anum. Mine forældre døde i en ulykke, da jeg var tre år gammel. Det var hårdt for min bedstefar at opdrage mig. Han måtte tigge om penge fra familiemedlemmer, så jeg kunne få en uddannelse. Han var en gammel mand, havde ikke så megen energi, men han ønskede, at jeg fik en uddannelse, da min far også havde en uddannelse og arbejdede som funktionær på det offentlige hospital, før han døde. Min bedstefar blev ved med at sige til mig, at mennesker med en uddannelse bliver aldrig fattige og sultne, så uddan dig så meget du kan, så længe jeg lever.
Men Gud har en tid for alle, og min bedstefar døde for fem måneder siden. Der var ingen, der kunne overtage ansvaret for mig, alle sagde: “Tag du hende, tag du hende, for jeg har ikke råd etc. etc.” Jeg hørte det hele, da pludselig en af mine onkler og tanter sagde: “Ok, vi tager hende!”
Jeg var meget glad for, at der var nogen, som elskede mig. Men da jeg flyttede ind hos dem, behandlede de mig meget dårligt, og min onkel drak. Der kom så mange mennesker på besøg hos dem, og jeg var alene om arbejdet med at gøre rent, vaske etc. etc. De behandlede mig som en tjenestepige, og jeg fik ikke mad og ordentligt tøj og hvile. Jeg græd mange gange, men der var ingen, der kunne hjælpe mig. Mange gange forsøgte min onkel og hans venner at voldtage mig, men Gud reddede mig altid ved at sende naboen ind til mig. Naboen gav mig mad og tøj etc.
En dag voldtog min onkel mig og slog mig slemt, Han slog mig så voldsomt, at blodet løb fra mit øje, og nogle mennesker tog mig på hospitalet. Her mødte jeg nogle søstre (nonner). Da de hørte min historie, fjernede de mig med en politikers hjælp fra hospitalet og anbragte mig på et hjem for forældreløse piger her.
Nu bor jeg på dette hjem og går i skole og bliver behandlet med respekt og ære. Jeg er meget taknemmelig over for søster Saima og pastor Tahir, som betaler for mit ophold på hjemmet og for undervisningsgebyr, og jeg har fået en ny uniform, en ny taske, strømper og et smukt penalhus, og jeg elsker at læse bøger og nyder min undervisning. Jeg er taknemmelig for det team, som kom til vores hjem og forsynede os med det nødvendige. Jeg beder for alle dem, som har sendt gaver til os, og for Dansk Europamission.
Må Herren velsigne jer alle i rigt mål!
Anum
