I et naboland til Iran møder jeg ledere for undergrundskirker i Iran. Et aftenmøde varede knap fire timer, og der var lovsang, bibelundervisning og eftermøde med lovsang og forbøn. Helligånden virkede kraftfuldt og rørte ved disse modige ledere.
Til eftermødet reagerede en kvinde voldsomt og græd. Først dagen efter, da jeg spiser frokost med kvinden, hendes mand og deres datter forstår jeg, hvorfor hun reagerede som hun gjorde. Ægteparret fortalte mig, at de havde været under voldsom forfølgelse, og i Helligåndens nærvær kunne hun græde ud, og Gud kunne helbrede og trøste.
Til frokosten fører manden ordet, da hans hustru har nok at se til med at passe deres lille guldklump. Af sikkerhedshensyn bringer vi ikke deres navne.
Hvordan blev du kristen?
“Det begyndte, da en af mine venner fortalte, at han i år ikke ville deltage i ashura, hvor shiamuslimer mindes drabet på den tredje imam, Hussein Ibn Ali.” Ashura er en af de største højtider i shiaislam.
“’Hvorfor´, spurgte jeg? Han svarede: ‘Jeg forstår ikke islams gud. Kristendommen er mere human end islam. Kristendommen siger, at kvinden er ligeværdig med manden, men i islam kan du have flere koner, også midlertidige. Det er ikke en ordentlig religion. Den gud tror jeg ikke på.’”
“Jeg lyttede til min ven, og det blev vendepunktet, hvor jeg begyndte at gå i kirke. Jeg var ikke klar til at acceptere Jesus som Gud, men under lovsangen i kirken havde jeg en god fornemmelse. Jeg læste på et tidspunkt Mattæusevangeliet 11:28, hvor Jesus siger: ‘Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.’ Da jeg læste dette ord, kunne jeg igen mærke den samme fred, som jeg mærkede under lovsangen i kirken. I det øjeblik gav jeg mit hjerte til Jesus.
Hvorfor kom du i fængsel?
“Hvad der nu følger, er en judashistorie”, fortæller manden med alvor i blikket. En person forrådte ægteparret. Vedkommende indsamlede oplysninger om dem til efterretningstjenesten og fik til gengæld en belønning.
“Dengang var vores søn tre måneder. Aftenen før arrestationen kunne jeg mærke, noget var i gære, og begyndte at rense min telefon for følsomme oplysninger. Næste dag blev jeg arresteret og forhørt i 14 timer. Jeg blev truet med at vores barn ville blive taget fra os, hvis jeg ikke samarbejdede. Jeg gav ikke efter for truslen og udleverede ikke følsom information om andre kristne. Men jeg kæmpede med mine følelser, da truslen om at tvangsfjerne vores barn var perfid.”
“Da jeg stadig ikke udleverede information om undergrundskirkerne, begyndte agenterne at love mig penge, og at jeg kunne rejse til og fra Vesten, hvis jeg blev informant mod kristne. De sagde også, at de ville reducere min straf. Kautionen jeg skulle betale for at blive løsladt inden retssagen var enorm, så jeg sagde: ‘Jeg har ikke en øre’, så de måtte løslade mig.”
“Efterretningstjenesten blev dog ved med at ringe og true mig. Og selvom jeg efterhånden lærte deres tricks at kende, var disse konstante trusler og telefonopkald et kæmpe pres at leve under.”
“Vi blev overvåget af en efterretningsagent. Eksempelvis havde jeg fået arbejde i en butik, men agenten truede arbejdsgiveren, så jeg blev fyret. Jeg fik et andet job, hvor jeg arbejdede med plastik. Igen kom agenten og fik mig fyret.”
Hvordan håndterer du følelserne efter arrestation, to fyringer og Judasen?
“Det var forfærdeligt i starten, særligt truslen om, at myndighederne ville tage vores barn. Jeg kunne vågne om natten og tænke: hvor er min søn? Jeg gik til læge, som sagde: Denne smerte har du påført dig selv. Hvis jeg var dig, ville jeg lade skægget stå efter islamisk skik og samarbejde med myndighederne. Men jeg sagde: ‘Jeg kan ikke være hykler’ og fandt en ny læge. Den nye læge gav mig medicin mod stress.”
“For et år siden var jeg til møder, som dem vi er til nu. Min kone fastede for mig og bad om, at jeg ikke længere ville have behov for pillerne. Til møderne greb Gud ind, så jeg ikke længere behøvede medicinen for stress.”
Hvad gør du, når frygten kommer?
Når frygten forsøger at komme tilbage og vil kontrollere mit sind, siger jeg ‘nej’ og begynder at lovsynge. Jeg proklamerer, at Gud har kontrollen, at Gud er almægtig.”
“Jeg frygter stadig en gang imellem, men ikke så meget. Den seneste måned, hvor agenten har ringet og truet, har givet ubehag. Jeg ved ikke, hvad der vil ske fremadrettet, men jeg ved, at Gud har kontrol, og at han er suveræn. Det giver mig styrke.”
Deler du evangeliet mindre nu for at reducere forfølgelsen?
“Jeg deler fortsat evangeliet, men min tjeneste er på et lavere blus i denne tid, hvor jeg er på myndighedernes radar. Jeg arbejder anderledes og undgår aktiviteter, hvor agenter let kan overvåge mig.”
