På en varm sommerdag møder vores feltkoordinator konvertit-ægteparret Saira og Zafar i en by i Centralasien.
“Vi har glædet os til at se dig, tak fordi du kom, og tak for jeres støtte,” siger de med varme i stemmen og smiler med taknemmelighed i øjnene, med henvisning til Dansk Europamissions støtte fra forbedere og givere til forfulgte konvertit-kristne.
Mens vi sidder og drikker te, begynder de at fortælle deres historie.
Zafar fortæller: “Vi kom til tro på Jesus for over tyve år siden gennem min ven, som var blevet kristen. Han fortalte mig evangeliet om Isa (Jesus, red.), og det brændte både i mit og Sairas hjerte. Vi tog begge imod Jesus som Herre og frelser. Fra den dag begyndte vi at se på vores by på en helt anden måde, fordi vi forstod, at Gud elsker disse mennesker, og at Isa døde for at frelse de fortabte.”
“Vi kan godt lide vores by, som er en gammel historisk by. Der kommer masser af turister hertil hver dag, og her er normalt ro og orden. Man ser ingen kirker her i byen, og alt ser islamisk ud, med moskeer overalt, men Guds rige vokser under overfladen, og flere og flere kommer til tro på Bibelens Jesus.”
“Man skal bare have tålmodighed og stole på, at Gud hører bøn og gør sit værk.”
-Zafar, Centralasien
“Jeg og Saira har tjent Jesus i mange år ved at fortælle mennesker om Jesus, og vi har plantet mange huskirker i forstæder og landsbyer her i området. Det er ikke nemt for huskirkerne, da konvertit-kristne ofte må skifte sted fra gang til gang, når de holder møder, da der er megen forfølgelse. Flere af de byer, vi tjener i, ligger i et område, som kaldes ‘de hellige steder’. Det er et meget religiøst område, som muslimske pilgrimme rejser til på deres ‘Lille Hajj’,” siger Zafar.
Den ‘Lille Hajj’ er en erstatning for den store Hajj til Mekka i Saudi-Arabien.
“Praktisk talt alle er muslimer her,” siger Zafar, “men vi fortæller dem frimodigt om Gud, som han beskrives i Bibelen. Ellers hører de jo ikke om Frelseren Jesus. Tit spørger vi dem, om vi må bede for dem. Mange gange har vi oplevet, at de så får et mirakel eller en helbredelse fra Gud, eller et stort problem, som Gud pludselig løser, eller et behov, som bliver mødt, og så bliver de nysgerrige og åbne.”
“Langt de fleste mennesker kommer ikke straks til tro på Bibelens Gud, da de er tilbageholdende eller frygtsomme for, hvad andre tænker og mener. Vi oplever, at 80 % af dem, som kommer til tro, er kvinder. Hvis en mand kommer til tro, bliver han ofte udsat for forfølgelse fra dag ét, hvis det bliver kendt. Sådan er det,” siger Zafar.
Kønsbaseret forfølgelse
Måske tænker du som læser: Hvorfor bliver mænds konvertering til en anden religion end islam set som værre end kvinders?
Det er fordi manden ifølge islam har den højeste status, magt og indflydelse, og som familiens overhoved er enebestemmende. Derfor vækker mænds konvertering til kristendom større røre i samfundet.
Jesus helbreder en mullah i en taxa
Zafar fortæller: “Jeg arbejder normalt som taxachauffør, det gør alle jo her for tiden,” ler han. “Ofte kører jeg en kunde ud til et af pilgrimsstederne på den lille Hajj, og så har jeg nogle gange en mulighed for at fortælle dem om Bibelens Isa (Jesus). For ikke så længe siden kørte en muslimsk pilgrim med mig. Manden var mullah (en islamisk lærd) og ville gerne fortælle mig om sin pilgrimsrejse. Vi kom til at tale om Isa som profet, og jeg fortalte, at Isa var mere end en profet og også kunne frelse, men det var han ikke åben for. Så spurgte jeg, om han havde nogle problemer i livet, som han bad for. Han sagde, at han led af en sygdom, så jeg spurgte, om jeg måtte bede for ham, og det sagde han ja til. Så helbredte Jesus ham lige der på stedet i taxaen, og derefter var han helt åben for at høre om Jesus, og jeg gav ham et Nyt Testamente.”
“Så helbredte Jesus ham lige der på stedet i taxaen, og derefter var han helt åben for at høre om Jesus, og jeg gav ham et Nyt Testamente.”
-Zafar, Centralasien
Fodboldspiller helbredt af Jesus
Zafar: “For kort tid siden bad jeg for en professionel fodboldspiller, som havde fået en voldsom skade på sit ben, og lægerne havde sagt, at hans knæ var helt ødelagt, og at han ikke kunne spille fodbold længere, og nu havde han ingen indkomst.
Han kom hen til min taxaholdeplads, og jeg kørte ham hen til et apotek, så han kunne købe smertestillende medicin. Jeg spurgte ham: ‘Tror du, Gud kan helbrede dig? Hvis ja, må jeg så bede for dig?’ Han sagde: ‘Ja, det kan han måske, det må du da gerne.’ Så bad jeg i Jesu navn for helbredelse, og bad ham derefter om at gå en tur. Han gik væk fra min bil, og kiggede skiftevis på sit ben og så på mig, og blev mere og mere overrasket. ‘Du har helbredt mig,’ sagde han.
‘Nej,’ sagde jeg, ‘det er ikke mig, men Jesus, som har helbredt dig.’ ‘Så bed også for mit hoved, for jeg får nogle gange anfald, og jeg ser ånder i mit hus.’ Så bad jeg for ham, og han sagde: ‘Nu har jeg det bedre.’ Så ville han gerne høre mere om Jesus. Efter noget tid skulle han gå, og han fik mit telefonnummer, og jeg sagde: ‘Du kan altid finde mig her på taxaholdepladsen eller ringe til mig.’ Så kom han igen nogle dage efter og inviterede mig hjem, og jeg var henne og bede for hans hjem.
Det er nu fire måneder siden, jeg mødte ham første gang, og jeg har stadig kontakt til ham, og langsomt kan jeg se, at han kommer til tro. Det sker ikke hurtigt, men lidt efter lidt. Man skal bare have tålmodighed og stole på, at Gud hører bøn og gør sit værk.”
Poser med håb gør deres værk
“Ja, det er rigtigt, man skal bare have tålmodighed, og så gør Gud sit værk,” siger Saira, som har siddet stille længe, og fortsætter: “Jeg kører også tit med Zafar ud i landsbyerne, og vi tjener sammen. Det er dejligt, for jeg elsker at tjene Jesus. Jeg tjener kvinderne i huskirkerne, og særligt de nye troende. Nogle gange deler vi poser med håb ud til mennesker, som har behov.”
Poser med håb er store poser med mad til børnefamilier, som lider nød (Poser med håb er betalt af Dansk Europamissions givere).
“Disse poser er bare super,” siger Saira, “for de hjælper folk og er med til at åbne døre. Vi plejer at sige: poserne gør deres, vi vores, og Gud gør sit, for mennesker har jo brug for både fysisk og åndelig mad, og det er Gud, som virker.”
“Vi plejer at sige: poserne gør deres, vi vores, og Gud gør sit, for mennesker har jo brug for både fysisk og åndelig mad, og det er Gud, som virker.”
– Saira, Centralasien
“For ikke så længe siden besøgte vi en familie, som havde store behov og ingen mad i huset, men det vidste vi ikke. De er nye troende, men havde stadig kun den ene fod i kirken! Så vi havde ikke set meget til dem. Jeg havde bedt for dem og følte, at i dag skulle vi køre ud til dem med en pose med håb, selvom de ikke var på vores liste over modtagere. Jeg havde nemlig en pose til overs, fordi en anden ny konvertit-familie havde sagt, at de godt kunne klare sig uden hjælp. ‘I kan give den til nogen, som har mere behov for den end vi har,’ sagde de. Så derfor bad jeg, og Gud viste mig denne familie. Jeg vidste godt, de havde det lidt svært, men slet ikke, hvor slemt det var, og at de hverken havde mad eller penge. Da familien fik posen med håb, jublede de og sagde, at det kom som et bønnesvar fra Gud. Det gjorde, at vi nu har en fornyet kontakt til dem, og de er blevet mere afgjorte i deres tro på Gud. Priset være Gud, og tusind tak for jeres hjælp,” siger Saira glad.
