Årsagen er, at der som en del af festlighederne blev tændt fyrværkeri inde i bryllupssalen. I en video fra BBC, kan man se hvordan det der ligner store stjernekastere antænder loftbeklædningen. Herefter falder flammer ned over gæsterne, som efterfølgende løb mod festsalens udgange.
Det ser ikke ud til, at ilden opstod som følge af islamisk terror mod kristne.
Det er en tragedie for det kristne mindretal. I 2014 indtog Islamisk Stat land i Irak og fordrev kristne fra områder, hvor de havde boet i århundreder. Mange kristne søgte tilflugt i den selvstændige provins Kurdistan eller flygtede til udlandet.
Samuel fra Dansk Europamission udtaler: “Det berører mig, ikke mindst fordi jeg har besøgt Irak to gange. Jeg har mødt kristne der netop måtte flygte fra Qaraqosh, som Islamisk Stat dengang havde indtaget. Det er på alle måder tragisk hvad der er sket og vi må bede for landets kristne og myndighederne.”
I 2003 var der anslået 1,5 millioner kristne i Irak, mens tallet i dag er under anslåede 200.000.
Læs mere om kristnes situation i Irak og Dansk Europamissions projekter i landet her…