I efteråret var vi, Thea og Palle, på en projektrejse til Centralasien. I et land i Centralasien mødte vi Yildiz, som fortalte os, hvordan hun fik kaldet til at opstarte projektet “Poser med håb”.
14 årig dreng havde ingen steder at tage hen…
Vi spurgte Yildiz, om hun kunne huske første gang, hun følte sig kaldet til at gøre noget for et andet menneske. Hun fortalte, at hun så en hjemløs dreng, som ikke vidste, hvor han skulle gå hen. Han gik sammen med nogle andre drenge, fordi hans mor havde smidt ham ud. Yildiz fandt senere ud af, at moren var kommet på psykiatrisk hospital, og at bedstemoren var død. Dengang var han kun 14 år, og han havde ingen steder at tage hen.
Yildiz tog drengen hjem til sig, og han endte med at bo der i 2-3 uger. Yildiz’ mand sagde, at de skulle lede efter drengens slægtninge for at finde en mere holdbar løsning. De gik ned på knæ og bad over situationen. De læste Jakobs Brev kap. 1:2, hvor der står “Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget”.
Nogle dage efter kom drengen i tanke om, at han havde en onkel. Yildiz og hendes mand fandt frem til onklen og spurgte ham, om han ville tage imod drengen. Onklen ville gerne tage imod ham, men det ville hans kone ikke. De havde to børn, hvoraf den ene var voldsomt allergi-ramt. De endte med at sige ja, og de fik forberedt dokumenterne, så de kunne tage imod drengen. Yildiz og hendes mand bad for familien, og for at Gud måtte helbrede sønnen. Den allergi-ramte søn blev helbredt!
Drengen havde en opvækst præget af svigt, hvilket fik ham til at løbe væk fra sin onkel og tilbage til internatskolen, som han tidligere havde gået på. Da han kom tilbage, var lærerne chokeret. Sidst han havde været der, havde han taleproblemer, men nu var det væk. På internatet fik drengen et stærkt møde med Gud, hvilket resulterer i, at han i dag er kristen. Yildiz fortæller, at drengen, hans kone og deres tre børn kommer i samme kirke som hende og hendes mand.
Børnene i nabohuset var sultne
Anden gang, Yildiz følte sig kaldet til at hjælpe, var, da hun mødte en jødisk familie. Her fik hun en åbenbaring om, at hun skulle begynde at bespise børn. Gud viste Yildiz og sagde til hende, at hun skulle give dem mad foran hendes egen fordør. Specifikt brød og suppe. Dengang var det meget svære tider, så Yildiz og hendes mand blev nødt til at tælle deres penge op. De brugte deres penge på at lave mad, som de kunne give til gadebørn.
Lige ved siden af dem boede en stor jødisk familie med mange børn. Børnene var efterladt med deres far, så Yildiz og hendes mand gav børnene mad i 3 år. Faren tog imod Jesus, og konen vendte hjem igen. Det var først, da konen kom tilbage, at Yildiz og hendes mand fandt ud af, at de var jøder. Efter nogle år blev familien bedre økonomisk stillet, og de begyndte derefter selv at dele mad ud fra deres hus. En dag kom den jødiske opposition til landet, og de hjalp familien med at komme til Israel. Familien bestod af 18 mennesker. De er alle blevet kristne.
Yildiz og hendes mand har stadig kontakt til familien og blev i 2012 inviteret til Israel i 2 uger for at besøge dem.
Efter at have hjulpet drengen og familien oplevede Yildiz, at Gud kaldte hende til at tage ud på pladsen.. Her fik hun kontakt til børn, som var narkomaner og misbrugere. Hun fandt dem blandt andet i kloakrør, da de holdte til der for at få varme. Yildiz og hendes mand gav dem mad, og det spredte sig hurtigt iblandt dem, at der var et sted, man kunne få mad.
Projekt “Poser med håb”
Det er i dag 25 år siden, at Yildiz fik sit kald at bespise børn. I dag er projektet blevet meget større og hedder “Poser med Håb”. Projektet går ud på, at de deler poser med madvarer som eksempelvis mel, ris, mælk, kylling, olie, pasta og andre basale ingredienser i. Dansk Europamissions givere og forbedere støtter projektet i 2 lande i Centralasien.
I Yildiz’ kirke når de ud til 70 familier, hvoraf 20 af dem ugentligt får “Poser med håb”. Derudover kommer der i øjeblikket ugentligt 40 personer til kirken, som får et måltid. Fordi de er ved kirken, er det lovligt at dele Ordet, så derfor slutter de måltiderne af med en andagt.
Ved uddeling af “Poser med håb” kan de kristne på en praktisk måde vise Guds kærlighed til nødlidende og udsatte familier.