Lukkede lande

Hjælp til selvhjælp til nødlidende kristne, Nødhjælp og udviklingsprojekter

“Når man ikke kender Gud, er det som om, at ens vinger er ødelagt”

På Håbets Hus fik Amina og hendes 3 små børn et sted at bo, lærte forskellige færdigheder - men mest af alt, lærte hun om Gud.

Af Thea

Del artikel

Mit navn er Amina og jeg er 30 år gammel. 

Dette er min historie. 

Jeg boede i et hus med min mand, min svigermor og min mands bedstefar. Bedstefaren, som er lederen i huset, slog mig en dag så meget at jeg brækkede min kæbe og min arm hævede op, så jeg flygtede væk fra dem. Min mand var alkoholiker og forsvarede mig aldrig – han var enten fuld eller sammen med sine venner.


Farsona bor i et naboland til Afghanistan, hvor Dansk Europamissions forbedere og givere sætter lokale kristne i stand til at hjælpe voldsramte, prostituerede og handlede kvinder. 


Jeg var efterladt på gaden med mine tre børn og vidste ikke hvad jeg skulle gøre, eller hvor jeg skulle gå hen. Som jeg stod der på gaden, kom en dame op til mig og fortalte mig om Håbets Hus og ringede straks til dem. Håbets Hus betalte for en taxi, som kørte mig derhen.

I et år boede jeg på Håbets Hus med min pige på 10 år, dreng på 7 år og pige på 2,5 år. Her lærte jeg forskellige livsfærdigheder – jeg lærte at sy og lave mad og jeg lærte om mine rettigheder. Men mest af alt lærte jeg om Gud. 

Min husmor fortalte mig og de andre kvinder på Håbets Hus om Jesus. I starten troede jeg ikke, men jeg lyttede til hende, for hun delte gode budskaber. Jeg begyndte at komme i kirken, men jeg tvivlede og var bange for hvad der vil ske. Men da præsten talte med mig og forklarede budskabet, fik jeg fred. I takt med at jeg lærte Gud bedre at kende, begyndte troen på mig selv at vokse. Jeg indså, at når man ikke kender Gud, er det som om, at ens vinger er ødelagt.  

Efter et stykke tid flyttede jeg tilbage til min mand, fordi han opsøgte mig og bad mig flytte hjem. Han sagde at han elskede mig, men han gjorde intet for at gøre vores liv bedre. Så jeg flyttede frem og tilbage til Håbets hus. 

Mens jeg boede hos min mand, begyndte jeg at komme i en husmenighed. Nogle aftener ringede folk fra menigheden til mig for at dele evangeliet med mig. Jeg forsøgte at tale med min mand om det og han blev også inviteret med til møderne, men han kom aldrig til tro. Da jeg fik min første bibel rev min mand den i tu og tog den ind under vandet, for at ødelægge den. Jeg kom grædende til menigheden og de hjalp mig med at downloade den på min mobil. 

Læs også: Nyt krisecenter indviet for udsatte kvinder

Efter et år flyttede jeg i en lejlighed sammen med mine børn, og idag har jeg en lille forretning på basaren, hvor jeg sælger tøj. Jeg kommer stadig i husmenigheden, hvor vi får undervisning i Bibelen og det går godt. Jeg har også kontakt med en anden kvinde fra Håbets Hus, som også kom til tro på Jesus. 

Min mand og jeg er stadig gift, men vi bor adskilt fra hinanden. Han kommer kun på besøg for at give os en hård tid. Han og hans mor beskylder mig for at være prostitueret, fordi jeg arbejder i basaren og denne løgn fortæller de også til mine børn. 

Forbøn

Jeg vil gerne spørge om I vil bede for, at mine børn og min mand vil komme til tro på Gud og at Gud må hjælpe dem til at forstå mig. I må også gerne bede for, at Gud må gøre mig stærk i troen, så jeg kan dele evangeliet med andre.  

Støt Udsatte kvinder i den muslimske verden