Emad var narkoman i Iran – og Gud talte direkte til ham… gennem en bænk i en park
Nogle gange føler vi os overset eller glemt på grund af den lidelse, vi har været igennem, eller oplever lige nu. Men Jesus ser det og ønsker at helbrede os der, hvor vi har lidt, hvor vi føler den største smerte. Ligesom han gjorde for Emad – i bogstaveligste forstand.
Fra vores projektpartner vedrørende Iran har vi modtaget denne beretning om Emad. Emads forhold til hans far havde aldrig været let. Lige fra starten ville Emads far Javad – en højtstående magtfuld militærmand – have sin søn til at være ligesom sig selv: stærk, selvsikker og hård.
Men sådan var Emad ikke. Efterhånden som Emad voksede op, begyndte Javad at føle modvilje mod ham og endda at håne ham direkte. Når Javad havde gæster fra militæret, sendte han Emad ud af huset, så han ikke skulle skamme sig over hans tilstedeværelse. Endelig, da han var atten år gammel, gik forholdet helt i stykker. Javad erklærede, at han ikke havde nogen søn længere. Emad forlod sit barndomshjem. Han havde ingen steder at gå hen og endte på gaden. Hans hjerte og hans liv var gået i stykker, og der gik ikke længe, før han blev fanget i misbrug.
En uventet samtale, et uventet resultat
I mange år havde Emad og hans far ingen kontakt. Lige indtil en dag, hvor Emad fik en besked fra en af sin fars gamle skolekammerater, Arash. Arash var blevet kristen, og da Javad ikke var interesseret i Evangeliet, ville han nu gerne i kontakt med Emad for at fortælle ham om Jesus Kristus.
Lige fra den første samtale de havde, var Emad forbløffet over, hvad han hørte. Han blev især forbløffet over at høre, at Jesus ønskede at have noget som helst at gøre med ham – en udstødt, ensom misbruger. Den kærlighed og opmærksomhed, han modtog fra Arash, åbnede hans hjerte for Gud. Det tog ikke længe, før Emad lagde sit liv i Jesu hænder.
Mens han vandrede med Jesus, begyndte Emads liv at forandre sig. Han vendte ryggen til stofferne og arbejdede på at genopbygge sine forhold til andre. Endelig, syv år efter han var taget hjemmefra, fandt den 25-årige Emad modet til at vende tilbage til sin fars hus. Hans far kunne ikke afvise, at der var sket en forandring med ham, og der fandt en genforening sted.
En tørst efter Jesus, et mirakuløst tegn på Guds trofasthed
Nu hvor han var tørstig efter at lære mere, ønskede Emad sig sin egen bibel. Så en modig bibeluddeler blev bedt om at efterlade en bibel et sted i Emads nærområde i Iran, så han kunne hente den.
Bibeluddeleren valgte et diskret sted, placerede omhyggeligt bibelen og sendte et billede af stedet til Emad. Da billedet dukkede op på hans telefon, blev Emad lamslået. “Hvorfor har du sendt mig det her billede?” skrev han tilbage. “Det er der, hvor din bog er,” svarende bibeluddeleren. “Men hvorfor dette billede?” “Det er der, bogen er”, gentog personen i den anden ende. “Vidste du det ikke?” “Vidste ikke hvad?”
Det billede, Emad havde modtaget, var af en helt almindelig bænk i en park. Emad kunne ikke tro sine egne øjne. “Det er den bænk, hvor jeg sov i fire år, da jeg var hjemløs”, forklarede Emad. “Den parkbænk er hjemstedet for al min lidelse. Det er stedet, hvor al min smerte bor. Og nu har Gud valgt – ud af alle bænke i hele byen – at genoprette dette hjemsted for min smerte”.
Bibeluddeleren troede, at han valgte et diskret, ubetydeligt sted. Men Jesus kendte Emads bænk
Gud gav Emad sit Ord lige der, hvor hans største smerte var. Bibeluddeleren troede, at han valgte et diskret, ubetydeligt sted. Men Jesus kendte Emads bænk. Fra det genoprettede smertens sted, kaldte Gud Emad til at gå ind i en lysende fremtid. I dag vandrer Emad med Jesus og nyder at have sin egen bibel at læse i. Emad og hans far er ved at opbygge et tæt forhold, og Javad har endda for første gang i mange år udtrykt kærlighed over for Emad. Emad og Arash beder for, at Javads hjerte må blive åbnet for Evangeliet, sammen med resten af familien.
Vi beder for, at du gennem Emads historie må blive opmuntret i, at Jesus også kender din bænk, det sted, din smerte er gemt. Vi beder om, at du må blive fornyet i håbet om, at Jesus kan genoprette alle ting. Ligesom med Emad glæder Gud sig over at kunne helbrede og genopbygge de ødelagte steder i vores liv, og inviterer os til at vandre med Ham ind i den fremtid, Han har til os.
