Omend der er eksempler på krænkelser, har trosfriheden væsentligt bedre vilkår i Ukraine end i Rusland. Og ukrainerne kan med al sandsynlighed se frem til indskrænkninger i deres trosfrihed, hvis Rusland lykkes med at besætte dele af landet.
Uklare anti-missionslove
Indbyggerne på Krim har mærket konsekvenserne af russisk lovgivning, der blev indført med Ruslands annektering i 2014. På Krim blev 22 personer i 2021 idømt bødestraffe efter de russiske såkaldte anti-missionslove.
Mission er uklart defineret i russisk lovgivning, og lovene rammer derfor vilkårligt, hvorved menneskers grundlæggende rettigheder krænkes. Olga Siberjova fra Sova-Centret for Information og Analyse i Moskva har udtalt, at ”stort set alt kan beskyldes for at være ulovligt missionsarbejde”. FN’s monitorering af menneskerettighedssituationen i Ukraine konkluderede i 2021, at udstedelsen af bøder på Krim ”markant begrænser religiøse gruppers mulighed for at praktisere deres tro.”
På min rejse til Ukraine i maj, mødte jeg pastor Igor, der er flygtning fra Donetsk. Han fortæller, hvordan styret i Rusland ser ned på evangeliske kristne: ”Styret i Rusland ser evangeliske kristne som noget amerikansk. Rusland er sikker på, at landet ikke kæmper mod Ukraine, men mod NATO og Vesten. Rusland ser de lokale protestantiske kristne som fjender.”
Dansk Europamission er medstifter af nyhedstjenesten Forum 18, der monitorerer, om trosfriheden respekteres i de tidligere sovjetstater. Præstens udtalelse bekræftes desværre af en gennemgang som Forum 18 har foretaget af 108 domme for såkaldt missionsaktivitet i Rusland fra juli 2020 til december 2021. Gennemgangen viser, at stort set alle dømte er protestantiske eller ikke-kristne mindretal, herunder muslimer og Hare Krishna. Ifølge gennemgangen er det uklart, om blot én af de dømte var fra den russisk ortodokse kirke under Moskvapatriarkatet, der officielt støtter Putins krig i Ukraine. Der er således en klar en tendens i dommene, hvor ortodokse, der er loyale over for Moskvapatriarkatet ikke rammes af anti-missionslovene.
Militærnægtere tvinges i krig i Donbas
Udviklingen har fundet sted siden 2014, hvor prorussiske oprørsgrupper tog magten i Luhansk og Donetsk.
Igor fortæller: ”Jeg læste på et kristent universitet i Donetsk, som i øjeblikket er overtaget af russiske soldater. Der er en populær bog, vi bruger til evangelisering i Ukraine, skrevet af Wilhem Busch, med titlen, ’Hvad skal jeg med Jesus?’ Den bog er ikke længere lovlig i de områder, der er styret af pro-russiske separatister. Min gode ven er præst i Donetsk. Hans kirke er også overtaget af separatister, og den bruges nu som bryllupssal. I Luhansk tvinges alle mænd til at kæmpe mod Ukraine. Der har været mange sager, hvor folk nægter at kæmpe mod den ukrainske hær. De får at vide, at de bliver skudt, hvis de ikke vil kæmpe.”
Under kommunismen var der i Ukraine eksempler på, at kristne hemmeligt måtte holde gudstjenester i skovene, og at præster i undergrundskirker blev fængslet. I skolerne blev kristnes børn forsøgt indoktrineret med ateisme. I Donbas er krænkelser af trosfriheden desværre ikke længere blot noget, der fandt sted under kommunismen.
Fakta: Ikke-Moskvatro grupper under pres i Donbas
Luhansk Folkerepublik har ligefrem ulovliggjort alle protestantiske samfund samt ortodokse samfund, der ikke er Moskvatro med henblik på omregistrering. Dog er stort set ingen trossamfund blevet godkendt efterfølgende.
Desuden er et stigende antal kristne bøger blevet forbudt i Luhansk, fordi de er anklaget for at være ekstreme, heriblandt endda en oversættelse af Johannesevangeliet fra 1820, og en bog af Billy Graham og Wilhelm Busch.
