Det grimme er krigen. Jeg har mødt mange, der er flygtet fra deres hjem. Familier der er delt, hvor mænd er blevet tilbage, mens hustruer og børn er i udlandet. Hertil skal lægges beretninger om krigsforbrydelser.
Det smukkeste øjeblik var, hvor jeg sammen med lederne for nødhjælpsarbejdet, som Dansk Europamissions givere støtter, besøgte en landsby nord for Ukraines grænse til Rumænien.
50 personer fra en menighed i Mariupol var flygtet til denne landsby og havde fået et fint husly i en kirke i byen.
Det smukke øjeblik var, da jeg mødte et hold missionærlæger fra flere lande, der var rejst til Ukraine for at hjælpe. De samarbejder med nødhjælpsholdene, som Dansk Europamissions givere støtter, og giver gratis lægehjælp og sjælesorg til flygtningene fra Mariupol. Der var kristne fra Kasakhstan, amerikanere og jeg fra Danmark. Det var som om kristne fra hele verden var rejst til Ukraine for at hjælpe. Stemningen var helt høj, da vi spiste sammen om aftenen. Én efter én rejste deltagerne sig og fortalte kort deres historie om, hvorfor de var i Ukraine, hvad det betød for dem at være her, og hvordan Gud virkede.
Der var kristne fra Kasakhstan, amerikanere… og jeg fra Danmark. Det var som om kristne fra hele verden var rejst til Ukraine for at hjælpe
Det var et smukt udtryk for den globale kirke i aktion, helt almindelige kristne, på et meget kritisk tidspunkt i Europas historie siden Anden Verdenskrig. Flygtningene får ikke alene mad og lægehjælp. De får også sjælesorg og bliver tilbudt forbøn, de møder mennesker, der lytter til dem, og som er der for dem. Kristne, der viderebringer Guds kærlighed, trøst og omsorg.
I en krig som denne, i nødens stund, søger nogle mennesker Gud i Ukraine – og i troen på Jesus kan de finde et uforgængeligt liv.
Jeg er taknemmelig over, at Dansk Europamission, på vegne af mange danskere, får lov til at spille en lille rolle i det som Gud gør – midt i ondskab og ødelæggelse.
