Tyfoner beskadigede i juli og september afgrøder, hvilket fik fødevarepriserne til at stige igen efter første nedlukning var ophævet. (AttilaJandi/Shutterstock)
Hvordan har covid-19 påvirket Nordkorea?
– Coronavirussen har spredt sit hurtigt i Nordkorea. I begyndelsen kom den over grænsen med embedsmænd, handelsfolk og udenlandske gæster fra Kina. Derfor lukkede den nordkoreanske regering grænserne. Pyongyang, de store byer i grænseregionen og lokale markedspladser i området blev også lukket ned. I hver by og distrikt blev der desuden oprettet særlige karantæneområder, hvor de formodet smittede blev isoleret. Hundredetusindvis af mennesker har efter sigende været interneret i disse områder. I juli måned blev dele af nedlukningen ophævet igen, men der er stadig restriktioner angående bevægelighed og handelsaktiviteter.
Hvordan har covid-19 påvirket undergrundskirken i Nordkorea?
– På grund af nedlukningen i Nordkorea har undergrundskirken været tvunget til at indstille sine konkrete aktiviteter. Kirkelederne i hver enkelt region har intensivt forsøgt at opmuntre og drage omsorg for de troende, men de har været forhindret i at rejse rundt og besøge dem. Da nogle af restriktionerne blev ophævet i midten af juli, kunne de begynde at gennemføre visse aktiviteter igen, og vi håber, at situationen giver mulighed for at fortsætte ind i november og december.
Hvilke provinser og byer er hårdest ramt?
– Grænseegnene nær Rusland og Kina er hårdest ramt. Der var også et stort udbrud i Pyongyang, fordi mange arbejdere måtte vende hjem fra deres arbejdspladser i udlandet. Der bor mange embedsmænd og arbejdere i hovedstaden, som normalt arbejder i udlandet. Hele området – også byens markeder – blev lukket ned. Til at begynde med kunne regeringen ikke gøre andet end at sende folk i karantæne og holde byen lukket. Senere modtog landet hjælp udefra til at kunne bekæmpe pandemien mere aktivt.
Hvordan har undergrundskirkerne håndteret det store behov for hjælp både blandt kristne og i samfundet som helhed?
– Menighedernes medlemmer har samlet nødhjælp sammen og delt det ud, så de allerfattigste i menigheden kunne overleve. De har brugt de nødrationer af varer og medicin, som allerede var blevet leveret inden virussens udbrud.
Den almindelige nordkoreaner er meget fattig. Priserne på dagligvarer er eksploderet til næsten firedobbelt niveau.
Den almindelige nordkoreaner er meget fattig. Priserne på dagligvarer er eksploderet til næsten firedobbelt niveau. Selvom markederne holder åbent, er der kun få og dyre varer at få. For indbyggerne i Nordkorea er det meget svært at overleve.
Hvad betyder det for undergrundskristne i Nordkorea, at kristne i Danmark beder for dem og støtter dem med medicin og mad?
– Det er et udtryk for Guds utrolige nåde og kærlighed, at vi to gange i år har fået mulighed for at distribuere nødhjælp til nordkoreanske kristne, som står i så alvorlig en situation. De nordkoreanske kristne udtrykker en dyb taknemmelighed over for deres støtter i Danmark. Jeres støtte og forbøn opmuntrer og styrker undergrundskirkerne og de kristne i Nordkorea, slutter han.
Hjertelig tak til alle, der står sammen med de forfulgte kristne i Nordkorea.
Støt Nordkorea: Medicin og mad til kristne og andre nødlidende
Fakta: I Nordkorea er det en forbrydelse af være kristen
- Kim Jong-uns farfar, Kim Il-Sung, grundlagde Juche-ideologien, som er en kombination af kommunisme og kultdyrkelse af Kim-familien. Nordkoreanere er tvunget til at følge ideologien.
- Opdages kristne, kommer de i fangelejre, hvor de typisk udsættes for syv-otte grusomme torturmetoder, bl.a. pisk. I arbejdslejrene er der vidnesbyrd om, at nogle kristne stilles over for valget om at afsværge den kristne tro eller dø.
- Ikke kun individer sendes i arbejdslejre, men hele familier straffes i tre generationer frem og tilbage.
- Kristne, der har udsonet deres straf, forflyttes til fattige egne, bl.a. i den nordlige del af landet.
- Alligevel er der anslået 400.000 hemmelige kristne i landet – dels efterkommere af vækkelsen i Pyongyang i 1907 og dels nye kristne, som er kommet til tro på Jesus ved rejser i Kina.