I Salme 84:6-8 står der: Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig, de, som har i sinde at drage på valfart. Når de drager gennem Baka-dalen, gør de den til et kildevæld, efterårsregnen hyller den i velsignelse. De går fra kraft til kraft og får Gud at se på Zion.
Desværre er det nogle gange lettere for os at se Guds hånd i mirakler når det går godt, end i trængsler og vanskeligheder. I mit liv har der været flere stadier af prøvelser, der forekom mig vanskelige, som jeg var nødt til at gå igennem sammen med Herren. Der har været tider med forfølgelse af vores kirke, trusler fra ekstreme muslimer, samt tider med sygdom, og tab.
Året 2011 var en meget svær tid vores familie. Kirken og vi oplevede forfølgelse fra myndighederne, og samtidigt blev jeg alvorligt syg. I mere end seks måneder kunne lægerne ikke diagnosticere min sygdom, og min krop kollapsede fuldstændig. Ingen medicin kunne hjælpe mig. I et helt år kunne forskellige specialister ikke stille nogen diagnose.
I den periode tabte jeg omkring 30 kilo, så jeg til sidst kun vejede godt 40 kg. Jeg var nærmest kun skind og ben! På et sygehus fandt lægerne endelig ud, af at jeg led af en meget sjælden sygdom, og de begyndte at behandle mig, og jeg fik det langsomt bedre.
Jeg og min man havde i årevis bedt Herren om at få et barn, men uden resultat, men mens jeg var på hospitalet, sagde lægen en dag “Du er blevet gravid!”. Alle lægerne sagde følgende: “Du bliver nødt til at abortere, for barnet kan få fosterskader”!
Men inden i mig havde jeg sådan en dyb fred, og jeg troede virkelig på, at Gud ville udrette et mirakel. Så jeg sagde “nej”! Graviditeten var meget vanskelig, og jeg måtte ofte til undersøgelser, men i 2012 fødte jeg vores dejlige datter, som var velskabt og helt normal, og hun er en solstråle i vores liv.
“Mange prøvelser har jeg oplevet igennem årene, men gennem denne prøvelse, er min tillid til Gud blevet endnu dybere”
Mange prøvelser har jeg oplevet igennem årene, men gennem denne prøvelse er min tillid til Gud blevet endnu dybere. Siden har jeg også oplevet forskellige prøvelser, også i tjenesten for Herren, men denne oplevelse har virket så stærkt i mit liv, at intet har kunnet ryste mig.
Skrevet af en præstekone, som sammen med andre kristne, med støtte fra Dansk Europamissions givere, hjælper indsatte til at klare sig efter løsladelse og samtidig præsenterer dem for Jesus. Af sikkerhedshensyn nævnes landets navn.