Billede: Trods forfølgelse på egen krop, udruster og uddanner vores samarbejdspartner udsatte kvinder, også til at være syersker.
Særligt en af Dansk Europamissions partnerorganisationers arbejde i Centralasien er så sensitivt, at vi ikke i vores kommunikation må nævne landet navn, men altid blot skriver ’et land i Centralasien’.
Men bag denne lidt anonyme betegnelse gemmer sig kristne kvinder, som brænder for at hjælpe udsatte kvinder i deres land: handlede kvinder, prostituerede og ofre for vold i hjemmet. De meget sårbare kvinder får husly, bibelsk sjælesorg, om nødvendigt advokat- og lægehjælp samt jobtræning, så de kan tjene penge på en positiv måde, bl.a. som syersker, kokke og smykkemagere. På shelteret får kvinderne også mulighed for at høre om den kristne tro.
Dette interview, som finder sted til møder mellem vor samarbejdspartner og Dansk Europamission, skal ikke handle om, hvordan arbejdet skrider frem, men om hvordan medarbejderne personligt håndterer forfølgelse. Her fortæller driftslederen, Khandan, som vi kalder hende her, om en situation hun står i, netop nu.
Tænker du på korset, når du oplever forfølgelse?
Lad mig give et eksempel: Jeg tog min brors søn i kirke, hvor han efter at have kommet et år ønskede at blive kristen. Hans far, min bror, spurgte mig: ”Hvor vover du at føre min søn til Kristus?” Derefter sagde han mange stærkt nedsættende ting til mig.
Min nevø blev efterfølgende døbt, og min bror blev igen meget vred. Han fik arrangeret, at en mullah skulle genomvende hans søn til islam. Faktisk blev min nevø også slået af sin far og dermed forfulgt mere end jeg.
Jeg sagde til min nevø: ”Inden i dig selv skal du bede i Jesu navn, når mullahen beder konversionsbønner over dig.”
Faderens voldsomme reaktion undrer dog Khandan, da nevøens møde med den kristne tro havde gjort nevøen godt. Før stjal han, men nu kunne han sige til sin far: ”Jeg er blevet forandret. Jeg stjæler og røver ikke mere – hvorfor slår du mig?” Khandan sagde til ham: Tænk på Jesus, da han led på vej til korset.
Var det en trøst?
Ja, for Jesus elskede dem, som slog ham. Jeg sagde: ”Det er ikke let, men måske vil din far se, hvordan du elsker ham, selvom han slår dig.”
Han sagde til sin far: ”Jeg er 20 år. Jeg kunne gøre modstand, men jeg gjorde det ikke.” Faderen undrede sig, blev forbavset og spurgte: ”Hvorfor forsvarer du dig ikke?”
Har han stadig ikke lov til at gå i kirke?
Nej, vi har en gruppe unge kristne der mødes, men ikke engang den eller sommerlejre får han lov til at deltage i.
Kan han stå fast i troen?
Han har ikke adgang til kirken, men jeg chatter med ham via telefonen og taler med ham, når han møder mig. Hans far vil ikke have, at vi taler sammen om Jesus. Han har brug for forbøn, slutter Khandan.
Hjertelig tak til alle, der beder for de forfulgte kristne. De mennesker vi samarbejder med, kan personligt gennemgå mange udfordringer på grund af deres tjeneste, men bøn gør en stor forskel og styrker dem.
