Mennesker i Iran længes efter at læse Det Nye Testamente – også selvom de ofte må betale en høj pris for at tro på Jesus.
Og de forfulgte iranske kristnes frimodighed kan undre. Det er som om, de er frygtløse. Det virker til, at deres glæde ved at tro på Jesus langt overgår den smerte, de oplever ved de forfølgelser,
de kan udsættes for.
Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange iranere der er konverteret til den kristne tro, men de allermest konservative skøn siger nogle hundredtusinder.
Jasmins tante underviste tusinder af børn i Koranen
En af dem er Jasmin, som her fortæller om sin tantes lange vej fra at være nidkær muslim til at tro på
Jesus. Jasmins tante havde før sin omvendelse undervist tusinder af børn i Koranen og været på pilgrimsrejse til Mekka.
Jasmin fortæller: ”Da jeg var blot elleve år gammel, bad jeg om at måtte flytte fra min hjemby og bo hos min tante, så jeg kunne gå på hendes skole. Mine forældre gav mig lov. Hver morgen i skolen skulle jeg fremsige islamiske bønner, og jeg skulle lære stykker af Koranen udenad”.
”Min tante tog mig også med til valfartssteder. Selvom hun var dybt troende, blev hun mere og mere
nedtrykt. Min tante besluttede at rejse til Mekka i håb om at finde fred og glæde. Da hun vendte tilbage, holdt hun en fest. Men hun var stadig ikke glad”.
“Det var tydeligt, at hun ikke havde mødt Gud i Mekka”.
”Min mor kæmpede også med depression. En dag inviterede en ven min mor med i kirke. Der mødte hun Gud og gav sit liv til Jesus. Hun blev opfyldt af glæde og begyndte at ændre sig. Da jeg så forvandlingen hos min mor, overgav jeg også mit liv til Jesus. Da min tante opdagede, at både min mor og jeg var blevet kristne, blev hun meget vred. Jeg prøvede at fortælle hende om Jesus mange gange, men hun ville ikke lytte”.
”Da jeg var først i tyverne, begyndte jeg at plante huskirker sammen med min mand. Blot et par måneder efter vores bryllup blev jeg arresteret og sat i fængsel. Mens jeg sad i fængsel, fik jeg lov til at ringe til min tante. Jeg havde kun to minutter at tale i. Hun bønfaldt mig om at fornægte Jesus, så jeg kunne blive løsladt”.
”Jeg sagde til hende: ”Kære tante, jeg elsker dig. Jeg respekterer dig. Men jeg kan ikke fornægte min
Jesus.”
”Efter at jeg var blevet løsladt fra fængslet, blev min mand og jeg nødt til at forlade Iran. Jeg blev ved
med at bede for min tante og fortælle hende om Jesus – men hun lyttede aldrig”.
”Efter femten år uden nogen interesse fra hendes side troede jeg ikke, at hun nogensinde ville komme til tro på Jesus. Så da min mand for nylig sagde: ”Lad os fortælle din tante om Jesus, når hun kommer på besøg”, svarede jeg: ”Nej. Det virker ikke. Jeg kender min tante – hun vil aldrig blive kristen.”
Tanten kunne ikke holde tårene tilbage
”Men han overbeviste mig om at prøve en gang til. Jeg troede helt ærligt ikke, at der ville ske noget. Men da min mand og jeg begyndte at fortælle om Jesus, lyttede hun til min overraskelse opmærksomt. Vi talte med hende i to timer.”
”Da hun hørte, at min mor og jeg havde bedt for hende i femten år, kunne hun ikke holde tårerne tilbage. ”Jeg vil gerne stole på Jesus. Jeg vil være kristen”, sagde hun. Mit hjerte blev fyldt med glæde.”
Jasmin afslutter beretningen: ”Bed for min tante, som nu er vendt tilbage til Iran. Hun er i stor fare for at blive forfulgt med den baggrund, hun har”.
Den tidligere fange, Jasmin, hendes mand samt hendes mor og tantes liv er blevet forvandlet af Guds betingelsesløse kærlighed. Ligesom tusindvis andre iraneres liv bliver i denne tid.
Du kan sikre, at endnu flere mennesker i Iran kan læse i Det Nye Testamente om hvad Jesus har gjort for dem på korset, og opleve Guds kærlighed.
Det koster 40 kr. at sikre, at et eksemplar af Det Nye Testamente smugles ind i Iran eller nabolande, hvor der også bor iranere.
Du kan stå sammen med de forfulgte, men modige kristne og række dem nye testamenter – som de kan give til mennesker der længes efter at læse om Guds kærlighed.
