Billedet ovenfor: Tidligere foragtede muslimske Hassan de kristne. Nu er han selv blevet en del af de troendes fællesskab, takket være Guds åbenbarede ord.
For nylig havde jeg det privilegium at interviewe Hassan*, som er en meget varm og nærværende person. Hassan er vokset op i en streng muslimsk familie i Iran, og han har altid søgt svar på livets store spørgsmål. Jo mere han granskede og søgte i de islamiske skrifter, jo flere spørgsmål fik han, og jo flere af hans spørgsmål forblev ubesvarede. Alligevel bekendte Hassan sig som en stærk og nidkær muslim, hvis mission det var at vinde hele Europa for islam.
På missionsmarken for islam
I et land nær Iran møder Hassan og sin hustru en mand, som gentagne gange inviterer dem i kirke. Men det er først, da manden fortæller dem, at kirken består af konvertitter fra islam, at de beslutter sig for at tage med. ”De her stakkels mennesker er blevet vildledt, så jeg må tage hen og møde dem og bringe dem tilbage til islam. Jeg sagde til min kone: Lad os tage hen i kirken en enkelt gang og se, hvem de her dumme mennesker er, som har forladt islam”, fortæller Hassan.
Billedet til højre: De persisktalende folk hungrer efter at læse Guds Ord.
Mødet med Guds Ånds nærvær
Fra det øjeblik Hassan og sin kone træder ind i kirkerummet, rører Guds Ånds nærvær deres hjerter. ”Der var et nærvær, vi aldrig havde oplevet tidligere. Lovsangen rørte ved min kones hjerte. Da jeg kiggede på hende, sang hun højt og løftede sine hænder. Og jeg sagde: Hvad laver du? Vi er muslimer! Lad være med at gøre det! Og hun kunne ikke holde op med at græde”, beretter Hassan. Hassan selv bliver rørt af den ærlighed og ægte kærlighed, han møder i kirken. Efterfølgende beslutter de sig for at komme i kirken hver søndag.
Lovsangen rørte ved min kones hjerte. Da jeg kiggede på hende, sang hun højt og løftede sine hænder. Og jeg sagde: Hvad laver du? Vi er muslimer! Lad være med at gøre det! Og hun kunne ikke holde op med at græde – Hassan
Helligånden og skriften – er Muhammed en falsk profet?
Hassan begynder at læse i Det Nye Testamente, og hvert enkelt vers rører hans hjerte. En dag bliver han specielt ramt af skriftstedet Matt. 7:15-20, hvor Jesus taler om falske profeter. ”Han sagde, at I vil kende dem på deres frugt. Dette vers chokerede mig. I det øjeblik begyndte jeg at sammenligne Muhammeds liv og Jesu liv. Det var ligesom en drøm for mig. Jeg tænkte: ’Hvad er frugten af Muhammeds liv? Og hvad er frugten af islam i mig eget liv?’ Jeg så på mig selv. Jeg havde et elendigt liv. Jeg havde ikke nogle gode relationer, ikke engang til min egen kone”, fortæller Hassan.
”Forestil dig, at du er i ørkenen, og du ikke kan finde vej. Du finder to personer, den ene er i live, og den anden er død. Hvilken en kan hjælpe dig? Jeg spurgte: Hvem er i live? Og Helligånden sagde: Jesus er i live.’ Fra det øjeblik græd jeg, og jeg gav mit hjerte til Jesus. Gud forvandlede virkelig mit liv og min karakter”, fortsætter Hassan.
I det øjeblik begyndte jeg at sammenligne Muhammeds liv og Jesu liv… Jeg tænkte: ’Hvad er frugten af Muhammeds liv? Og hvad er frugten af islam i mig eget liv?’ – Hassan
Hassan i dag
Hassan, der ville omvende europæerne til islam, er i dag en central leder i den persisktalende kirke. Han er tilsynsførende for 45 iranske kirker, som er opstået inden for de sidste 15 år. Hassan og sin hustru rejser rundt og underviser i Guds ord og prædiker Kristus. De har brænder begge for, at andre muslimer må komme til tro.
Du kan sikre, at endnu flere iranere som Hassan får adgang til at læse Guds Ord og møde hans livs-forvandlende kærlighed, ved at donere en gave til arbejdet. Det koster ca. 40 kr. at give en iraner Det Nye Testamente på farsi. Det iranske folk hungrer efter at høre Guds Ord. Tusinder og atter tusinder af iranere kommer til tro på Jesus i denne tid. Tak for din gave, der sikrer, at mennesker i Iran kan få opfyldt deres længsel efter at læse i Bibelen.
*Navnet Hassan er opdigtet pga. sikkerhedshensyn. Støt Iran: Indsmugling af Nye Testamenter