Da jeg sidste gang var i Irak i 2015, kørte vi langs Zab-floden, som dengang dannede frontlinje mod Islamisk Stat. Glædeligvis kunne vi denne gang køre over floden, ind mellem de nu forladte militære anlæg, der tidligere havde sikret fronten mod IS’ fremrykning, og ind i de nyligt befriede landbyer øst for Mosul.
Billedet til højre: Denne skanse forsvarede før frontlinjen mod IS. Nu er fronten flyttet mod vest.
Synet, der mødte os, viste, at vi befandt os i et område, der netop var blevet befriet. På den lokale skole, der er ved at blive renoveret, hang en plakat, som advarede eleverne om at røre ved efterladte landminer, bomber og våben. Minerydning er gennemført, men i en tidligere krigszone kan farlige genstande måske stadig findes. Desuden var der skudhuller, ligesom helt eller delvist ødelagte bygninger viste, at IS ikke opgav byerne uden kamp.
“De lokale borgmestre udtrykte stor tak – først for nødhjælpen mens deres samfund var fordrevet af IS og nu, hvor vi støtter dem i at genopbygge deres samfund.”
Til møde med borgmestre
Det var dog, som om glæden over at være tilbage i ens landsby, på ens hjemegn, helt overvandt infrastrukturens og nogle af bygningernes sørgelige tilstand.
Blandt andet på grund af støtte fra Dansk Europamissions givere var elektriciteten nu ved at være genoprettet, ligesom der nu var ryddet op og gjort rent på én af de to lokale skoler efter IS’ hærgen. Næste skridt er, at skolen skal males.
De første flygtninge er allerede vendt hjem til landsbyerne Tell al-Laban, Kuzahkan, Wardak og Al-Majidia øst for Mosul, og Dansk Europamissions givere bidrager til, at veje, fem skoler, to lægeklinikker og el- og vandforsyning genopbygges, ligesom familierne med de mest ødelagte huse får byggematerialer, så de kan genopbygge deres huse.
Vi holdt møde med lokale borgmestre, som takkede for hjælpen. Al hjælp formidles gennem lokale kristne, og dermed er projektet ikke blot et repatrieringsprojekt, men også et konkret vidnesbyrd for de fordrevne om, at kristne har omsorg for deres situation og ønsker at vandre med dem – både da de som fordrevne havde brug for nødhjælp og nu, hvor deres lokalsamfund skal genopbygges.
For kristne såvel som fordrevne med anden baggrund, tænder de lokale kristne nødhjælps- og udviklingsarbejdere, som vi støtter, et lys i det mørke, IS spredte – et håb om at vende hjem og genopbygge deres lokalsamfund. Tak til enhver, der er med til at genopbygge de fordrevnes lokalsamfund.
