Iran

Bibelsmugling og -oversættelse

Et netværk af huskirker bliver grundlagt i islamists hus

Ali så ud som om han kom direkte fra en militær træningslejr: Hans skæg var langt, som islam krævede det, og hans hjerte og sind var fyldt med vers fra koranen.

Af Samuel

Del artikel

Fakta: Stor kirkevækst i Iran

Før revolutionen i 1979, hvor shahen blev væltet, var der anslået 500 personer, der var konverteret fra islam til den kristne tro, mens et meget konservativt skøn siger, at tallet i dag er vokset til 370.000. Det anslås, at lige så mange iranere er kommet til tro på Jesus i de sidste 25 år, som i de sidste 1300 år sammenlagt!

Ali var en velkendt muslimsk leder i en stor by i det nordlige Iran. Med blot et par telefonopkald kunne han samle en menneskemængde om sig. Han var ikke en, man havde lyst til at komme på kant med.

Men det var præcis, hvad Hassan risikerede. Hassan, en ivrig evangelist med muslimsk baggrund, kunne ikke tie stille om Jesus. Når kristne Hassan så Ali stille sig op som en militant islamist, så han forbi det lange, muslimsk foreskrevne skæg og ind i det tomme hjerte indeni. Han delte evangeliet. Overraskende nok reagerede Ali ikke med vrede, men blev nysgerrig. I en måned stillede han Hassan spørgsmål. En aften knælede denne tidligere fanatiske muslim ned og bad, med et barns enfoldighed, Jesus om at komme ind i hans liv.

Hele familien kom til tro

Ali ville have, at Hassan skulle komme og dele evangeliet med hans familie. En aften mødtes Hassan så med elleve medlemmer af Alis familie. Hassan var lidt nervøs, da han begyndte at tale, men de lyttede alle sammen nøje til ham.

Billede: De iranske myndigheder giver ikke muslimer, der konverterer til den kristne tro, lov til at mødes i kirkebygninger, så de må i stedet mødes hemmeligt i private hjem.

Til slut spurgte Hassan, om der var nogen, der havde lyst til at invitere Jesus ind i deres liv. Alle medlemmerne af Alis meget muslimske familie rakte hånden op. De blev alle kristne den aften.

Fra da af blev der grundlagt en huskirke i Alis hus, og efterhånden som andre hørte hans vidnesbyrd, voksede huskirkens netværk. Efter et år var der 60 medlemmer, og efter to år var der næsten 250 medlemmer.

Billede: Der er en stor åndelig sult efter bibler i Iran

Ali er et eksempel på, at nogle af de mennesker, vi mindst regner med nogensinde kommer til tro, inderst inde kan længes efter at komme til tro på Jesus.

En varm tak til alle, der beder for kristne i Iran og resten af Mellemøsten. Tak til alle, der gennem Dansk Europamission sikrer, at de kristne får bibler og nye testamenter og kan dele evangeliet med deres medmennesker.

Det koster 160 kr. at trykke og distribuere 4 nye testamenter i Iran eller til iranere i regionen.

Støt Iran: Indsmugling af Nye Testamenter