Pakistan

Nødhjælp og udviklingsprojekter

Sådan kan kristne Samina bryde den negative sociale arv

Samina fortæller: ”Jeg bor i landsbyen Saroki med mine fire søstre og min bror. Min mor arbejder som rengøringsassistent i vores landsby. Selvom jeg ikke kan lide at gøre rent, er jeg tvunget til at hjælpe hende for at vi kan forsørge familien.

Af Samuel

Del artikel

Samina fortsætter: Det største problem er min fars situation. Han er narkoman og ligger indlagt med hjerteproblemer. Vi er meget bekymrede for ham da hans tilstand nu er kritisk, og vi ved ikke om han overlever”.

Nu får jeg uddannelse

Samina er nu kommet på syskole og fortæller: ”Jeg er meget taknemmelig for sycentret i vores landsby. Her lærer jeg at sy, og jeg kan bruge det jeg lærer på syskolen til at forsørge min far og resten af familien i fremtiden så jeg ikke er nødt til at gøre rent længere.

Jeg er dybt taknemlig for at få denne uddannelse så jeg kan hjælpe min familie. Jeg ønskede at lære at sy, men jeg havde ingen penge til at betale skolepenge. (citat) Jeg er meget taknemmelig for at Gud og syskolen nu har gjort det muligt for mig. Hver dag glæder jeg mig over at gå på skolen og for de lærere som underviser os”.

Kristne kvinder fastholdes i fattigdom

I Pakistan diskrimineres de kristne så de knap nok har råd til mad, og for manges vedkommende ikke kan sende børnene i skole. Specielt svært er det for kvinderne at skabe en bedre økonomisk fremtid, da kvinders ansvar er at lave mad og passe børn. Når kvinderne skal blive i hjemmet, gennemfører langt de fleste kvinder ikke engang grundskolen. At leve under disse forhold gør det umuligt for kristne kvinder at bryde ud af fattigdommen.

Billede: I Pakistan er et håndværk et værdifuldt redskab til at komme ud af fattigdommen.

Fakta: Det koster 30 kr. pr. måned for hver elev på syskolen. Når pigerne er færdiguddannede, kan de øge deres egen indkomst og hjælpe deres familier. Syskolerne er et afgørende redskab til at få kristne ud af fattigdommen og give dem mulighed for en bedre fremtid.

Støt Pakistan: Skolegang til fattige kristne børn