Dansk Europamission ønsker at børn skal reddes ud af denne onde cirkel. Derfor samler vi penge ind til at børn med kristen baggrund kan komme i skole. Vi har også syskoler for unge piger der som børn ikke fik skolegang, eller kun fik få års skolegang. På syskolerne lærer de at sy og på den måde kan tjene flere penge end før.
Her fortæller børn i skoleprojektet hvad det betyder for dem at komme i skole.
Vishal Matloob
”Jeg hedder Vishal Matloob. Jeg bor i en landsby i Yuongsonabad. Jeg har en bror og to søstre. For otte år siden døde mine forældre i en bilulykke da de var på vej til Lahore. Efter deres død tog min onkel, som er min fars storebror, sig af os. Mine to søstre er også på skolehjem i Sialkot, og min lillebror bor hos min onkel. Min onkel har slev to sønner, så det er svært for ham at brødføde alle børnene, da han er den eneste der har en indtægt. I år fortalte han mig at det er svært for ham at betale for min uddannelse. Det bekymrede mig, for jeg vil gerne færdiggøre min skolegang. I april hørte jeg om Shepherd [Dansk Europamissions samarbejdspartner, red], så jeg kontaktede dem, og nu går jeg i 8. klasse. Jeg er glad og føler fred over at jeg har kunnet fortsætte min skolegang.” I år går Vishal videre til 9. klasse.
Vishal siger: ”Tak til alle der hjælper mig med at fortsætte min skolegang uden problemer. Det viser jeres kærlighed og venlighed over for mennesker i nød. Jeg er også taknemmelig over for Shepherd [Dansk Europamissions samarbejdspartner, red], som gør det muligt for mig at få en god uddannelse, som ellers ikke er muligt på grund af min dårlige økonomiske situation. Nu går jeg i 10. klasse. Jeg har fornyet motivation for min uddannelse: Jeg vil arbejde hårdt og få det bedst mulige resultat. Jeg beder om at Gud vil velsigne Shepherd mere. Amen.
Sharoon Razaq
”Jeg hedder Sharoon Razaq. Jeg har to søstre og en bror. Jeg bor landsbyen Dala Chanda Sing Chuk 85. Min far arbejder som daglejer og tjener kun 7000 rupi om måneden, som kun lige er nok til at dække vores udgifter til mad og daglige fornødenheder. Så jeg stod over for et problem med min uddannelse, fordi min far ikke kunne betale skolepengene. Jeg var bekymret for om jeg ville kunne færdiggøre 10. klasse. En dag hørte jeg om skoleprojektet i min kirke. Nu går jeg i 9. klasse på en kristen skole, og jeg er meget glad.” I år bliver Sharoon rykket op i 10. klasse.
Sheeza Arshad
”Jeg hedder Sheeza Arshad. Vi bor i landsbyen Burj Cheema. Vi er fire piger og en dreng. Min far er stofmisbruger og går hjemme. Han plejede at arbejde en dag om ugen. Min mor arbejder som hushjælp. På grund af de dårlige omstændigheder i min familie, og min fars misbrug, droppede mine to ældre søstre ud af skolen for to år siden og går hjemme, fordi vores mor ikke kan betale for deres skolegang og har været tvunget til at opgive deres uddannelse. Min lillesøster og jeg gik på en privatskole i landsbyen. Vi lavede en aftale med rektoren, som også ejer skolen. Vi gik i skole om morgenen, og efter skole gjorde min søster og jeg rent på hele skolen. Så vi fik ingen penge for det, det blev bare trukket fra i skolepengene.
Det var meget hårdt, og for det meste kom vi først hjem ud på aftenen, nogle gange tog det meget lang tid, og hun behandlede os ikke pænt. Vi gjorde alt dette fordi min søster og jeg er meget ivrige efter at få en uddannelse. Vi vil gerne være sygeplejersker. Så fortalte en af vores slægtninge os om Shepherd [Dansk Europamissions samarbejdspartner, red.], og de hjalp os til at vi nu kan få en god uddannelse på en skole og skolehjem. Jeg går nu i 8. klasse, og min søster går i 6. klasse, Vi er meget glade for at vi ikke skal gøre rent på skolen mere.”
Michele Arshad
”Jeg hedder Michele Arshad. Vi er tre piger og to drenge. Jeg bor i landsbyen Clarakabad. Min far døde af sygdom for syv år siden, så nu er vi fuldstændigt afhængige af vores slægtninge. Min mor er hjemmegående husmor, og vi bor i et værelse som var min fars andel i min farfars hus. Efter min fars død sendte mine slægtninge mig på skolehjem, men det var svært for min mor at betale udgifterne, og hver gang ringede ledelsen på skolen til hende for at bede om pengene, og det var meget smertefuldt for mig. I april henviste mine lærere mig til Shepherd [Dansk Europamissions samarbejdspartner, red.], og nu betaler de for min skolegang, og der er ingen smerte mere. Min mor og jeg er så glade for det som Shepherd og mine lærere har gjort for os.”
Tak til alle der sikrer at udsatte børn fra den kristne minoritet i Pakistan kan komme i skole. Uden skolegang har børnene udsigt til hårdt og underbetalt arbejde, men med skolegang åbnes døren til en bedre fremtid.