Sri Lanka

Hjælp til selvhjælp til nødlidende kristne

Vil vil aldrig komme til at sulte igen

"Vi mistede alt i krigen, og nu er vi nødt til at starte forfra i vores liv", sagde Kokilavathani da Dansk Europamissions samarbejdspartner mødte hende første gang. Hun er den eneste der er tilbage til at forsørge familien. I dag ejer Kokilavathani tre køer og deres kalve. Det gør at hun kan tjene penge til hverdagen ved at sælge den mælk hun får fra køerne.

Af Samuel

Del artikel

Som så mange andre familier der bor i Mullaitivu, kæmper Ramaswamy Kokilavathanis familie en daglig kamp for at dække deres mest basale behov. Den 30 år lange etniske konflikt kostede dem ikke blot deres materielle ejendele, men også deres nærmeste, hvilket betyder at den 35-årige Kokilavathani er den eneste der er tilbage til at forsørge familien. “Vi mistede alt i krigen, og nu er vi nødt til at starte forfra i vores liv”, klagede hun da Dansk Europamissions samarbejdspartner mødte hende første gang. “Men vi har ingen penge til at købe de ting vi har for, og det er svært at finde arbejde fordi vi bor i en landsby”. Hun fortalte også at hun drømte om at købe en ko så hun kunne tjene penge ved at sælge mælken.

I dag ejer Kokilavathani tre køer og deres kalve. Det gør at hun kan tjene penge til hverdagen ved at sælge den mælk hun får fra køerne. “Jeg er meget taknemmelig for at Evangelisk Alliance på Sri Lanka [Dansk Europamissions samarbejdspartner red.] har hjulpet mig med at få dette levebrød”, sagde Kokilavathani. “Vi var meget glade for at få køerne, for vi kunne få næring fra mælken når det var vanskeligt at skaffe mad. Nu hvor vores indkomst er steget på grund af det vi tjener på at sælge mælken, vil vi aldrig komme til at sulte igen! Gud velsigne jeres organisation for at have gjort mig i stand til at sørge for min familie.”