Iran

Ikke-kategoriseret

Pastor Asserian løsladt – men kirken er stadig lukket

Pastor Asserian blev løsladt tirsdag den 2. juli efter seks ugers fængsling i det berygtede Evin fængsel i Teheran. Men selvom han nu ikke længere er indespærret, så vil han stadig være under skarp bevogtning af myndighederne og kan derfor ikke siges virkeligt at være fri.

Af Redaktionen

Del artikel

Robert Asserian, en hjælpepræst ved Central Assemblies of God kirken i Teheran, blev arresteret om morgenen den 21. maj 2013 da han ankom til kirken for at lede et bedemøde. Siden den dag har kirken, som har været underlagt et stigende pres fra myndighederne op til anholdelsen, ikke afholdt nogen gudstjenester eller aktiviteter. Kirken var før dens lukning den største protestantiske kirke i Iran.

Pastor Sam Yeghnazar, grundlægger af Elam Ministries, siger: “Vi takker Gud for Roberts liv og hans nylige løsladelse. Men, selvom han nu er fysisk fri, vil han være under tæt opsyn og hans aktiviteter vil med stor sandsynlighed blive stærkt begrænsede. Vi beder for Roberts helbredelse, vi beder om at myndighederne snart vil indse at kirken ikke udgør nogen som helst politisk trussel for dem, og vi beder for at denne stigende forfølgelse vil stoppe. Kirken er desværre stadig lukket, og jeg kan forestille mig at regimet synes at de har vundet en stor sejr over kirken i Iran i kraft af deres seneste handlinger. Men, selvom myndighederne er i stand til at lukke en kirkebygning, så er jeg sikker på at kirken i Iran ikke vil blive knust; tværtimod vil den blive ved med at vokse. Jesus lovede os: “på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den” (Matt 16,18).

Bed for:

  • At pastor Asserian må blive rask
  • Kirkens medlemmer, som ikke længere kan forsamles
  • At forfølgelsen må mildnes under den næste præsident