Her er nogle reaktioner fra troende i landet, hvor forfølgelsen er så hård, at vi af sikkerhedshensyn vælger ikke at fortælle, hvilket land DVD’erne er blevet distribueret i.
“En dame ringede til os og takkede for Det nye Testamente på DVD og fortalte, at det var præcis det, hun ønskede sig. Hun arbejder hjemme, hvor hun laver tæpper, og har ikke tid til at læse, så hun fortalte, at det var godt at kunne sætte DVD’en på og bare lytte.”
“Nogle kvinder havde efterspurgt Det nye Testamente med store typer, da de ikke kunne læse små bogstaver. Det er godt, de kan sætte DVD’en på og lytte.”
“En familie fortalte, at når de står op om morgenen, sætter de DVD’en på og lytter til Det nye Testamente, ligesom de kan sidde og læse Mosebøgerne ved at se på tv-skærmen.”
“Af sikkerhedshensyn fortæller nogle personer, at det er lettere at gemme denne DVD end bøger. Den er også en god gave til brug ved evangelisering.” Netop sikkerhedsaspektet er vigtigt, da myndighederne rutinemæssigt konfiskerer bibler og kristen litteratur. Lejlighedsvis leveres konfiskerede materialer tilbage, men ofte kun efter betydeligt pres fra ejerne, som risikerer yderligere straf på grund af deres ønske om tilbagelevering. Det gælder ikke kun Bibelen i bogform, men også på CD og DVD, men CD’er og DVD’er er dog lettere at gemme end bøger.
Tak til alle personer, der på denne måde har været med til at bringe glæde og håb gennem Guds Ord til troende i et land, hvor de betaler en høj pris for at tro på Jesus.
Støt bibelsmugling nu: