Af Samuella Wuo-Mettle, medlem af Dansk Europamissions repræsentantskab
Skulle vi finde på at gøre det, betyder det ikke, at de ophører med at eksistere, eller at denne frygtelige gerning ikke finder sted, men at vi som kristne har undladt at hjælpe vore egne søskende dér, hvor de har det svært.
Da det er et faktum, at deres åndelige liv og forhold til Gud undertrykkes, er det yderst vigtigt, at Guds ord, som er afgørende for åndelig vækst, når dem igennem dem, som er i stand til at hjælpe, og det er os. Hjælpen fra os kan være af både åndelig, materiel, økonomisk, mental og musikalsk art. Bøn er ligeledes et stærkt våben, som kan bruges til at hjælpe forfulgte kristne, for bøn kender ikke til landegrænser.
Hvis vi undlader at hjælpe de forfulgte kristne, mener jeg, at det er det samme som at fjerne og ødelægge Guds fundament fra deres dyrebare liv. Vel vidende, at der er andre kristne, der bliver forfulgt rundt om i verden for deres tro på Kristus, sætter jeg pris på det faktum, at jeg kan tjene Gud i frihed og gøre Hans vilje, hvor og når som helst. Den ret vil jeg ikke tage for givet.
Jeg har altid i baghovedet, at Hans ord fortæller os, at vi også vil blive forfulgt for at være efterfølgere af ham (Joh. 15,20). Vi risikerer alle at blive forfulgt på den ene eller den anden måde. Som kristne mener jeg, at vi bør gøre det til et mål at sprede evangeliet både til dem, der forfølger kristne, og til de forfulgte selv, så de kan erhverve total frihed til at tjene Herren den almægtige.
