Læsere med kendskab til arabisk og russisk forstår måske de to øverste spørgsmål. De fleste af os kan sikkert læse den svenske oversættelse af spørgsmålet, hvor der står: Hvorfor oversætte Bibelen til menneskers modersmål? – også selvom det ikke er stillet på vort modersmål dansk.
Mennesker, der ikke har adgang til hele Bibelen på deres modersmål, kan have samme oplevelse. Måske forstår de overhovedet ikke, hvad der står i Bibelen, eller de forstår det kun delvist. Hvad med personer, der næsten til perfektion behersker et sprog, som Bibelen er oversat til, men som ikke er deres modersmål? Har de behov for Bibelen på deres modersmål? Disse spørgsmål rejses i dette interview med Barbro Lindström, som i mere end 30 år har arbejdet på Institut for Bibeloversættelse, først i Stockholm og nu i Moskva.
Forstår de fleste mennesker i det tidligere Sovjetunionen ikke russisk så godt, at de kan læse Bibelen på russisk?
Kendskabet til russisk varierer blandt de 130 sproggrupper i det tidligere Sovjetunionen, og der er mange, særligt unge, der ikke forstår russisk.
Jeg kommer i tanke om en ung, kristen kvinde. Hun boede i Rusland og talte og skrev russisk meget godt, selvom hun oprindelig er tatar. En dag læste hun, at det var vigtigt at bruge sit modersmål, og hun læste derfor Johannesevangeliet på tatarisk. Om læsningen heraf fortalte hun: “Det var, som om jeg blev kristen på ny; jeg forstod det på en helt ny måde.” Et andet eksempel er en pige, hvis modersmål er lezginsk, som er et af sprogene i Dagestan. Hun blev kristen i en russisk kirke, og for hende var Gud en russisk Gud. Da hun hørte evangeliet på sit modersmål, oplevede hun, at Gud ikke længere var en fremmed Gud, men hendes egen Gud. “Han taler til dig på dit eget sprog og ikke kun på et sprog, du kun kender som udlænding.” Dette viser modersmålets betydning.
Et tredje eksempel er en tatarisk mand fra Krim. En præst ønskede at give ham et eksemplar af Det nye Testamente på russisk. Krimtataren svarede: “Jeg vil ikke tage imod bogen, da den handler om en russisk Gud.” Derefter gav præsten ham en krimtatarisk udgave af Matthæusevangeliet. Manden tog imod det med glæde, han kyssede endog bogen og sagde: “Dette er vores bog – kan jeg få flere eksemplarer?”
Barbro Lindström fortsætter: Hvordan ville det være, hvis en dansker kun kunne læse Bibelen på norsk eller svensk? Det er kun dansk, der taler til en danskers hjerte.
Hvordan oplever forfulgte kristne det, når danskere gennem Dansk Europamission økonomisk støtter bibeloversættelsesarbejdet?
De forfulgte kristne føler sig først og fremmest værdsat. De er meget taknemmelige, når personer i Vesten, deriblandt Dansk Europamissions givere, viser omsorg for dem og støtter oversættelsen af Bibelen til deres modersmål.
Hvad betyder en bibeloversættelse for en folkegruppes kultur, sprog og identitet?
Udarbejdelsen af en bibeloversættelse demonstrerer, at kristne respekterer menneskers modersmål i stedet for blot at henvise dem til en fremmedsproget bibel. Sproggrupper, der får Bibelen på deres modersmål, oplever at være værdsatte, og at de kan være stolte af deres sprog. Nogle sprog er kun talte sprog, hvor en bibeldel er den eneste bog, der findes på disse sprog. Derfor anses bibeloversættelser i sådanne tilfælde ofte for et sprogs redning og kan bidrage til dets bevaring, udvikling og opblomstring.
Det var tilfældet med sproget bezhtinsk, et af de 20-30 sprog i Dagestan. En bezhtinsk mand spurgte os, om han måtte oversætte Lukasevangeliet til sit modersmål. Det blev den første bog på bezhtinsk. Myndighederne i området sagde: “Dette er vores bog” og opmuntrede alle til at læse i den for at lære at læse deres sprog på skrift. Myndighederne arrangerede endda læsegrupper, hvor befolkningen kunne lære at læse deres sprog ved at læse Lukasevangeliet.
