Pigen Bilqis
En af de piger, der endnu ikke har fået hjælp, er Bilqis. Hun kommer fra en familie, hvor der ikke er råd til skolegang. Derfor har hun måttet arbejde på en fabrik. Her blev hun en dag bortført af arbejdsformanden, der tvang hende bag lås og slå til at bo i sit hus i seks måneder. En dag tog han Bilqis med til en moské og truede med at dræbe hende og hele hendes familie, hvis hun ikke konverterede til islam. Bilqis var bange på familiens vegne og gentog derfor den islamiske trosbekendelse, hvilket er alt, hvad der skal til for at blive kaldt muslim. Hun underskrev også et vielsesbrev, som bekræftede, at hun nu var gift med arbejdsformanden. Men alt dette var imod hendes ønske og vilje, og en dag lykkedes det for Bilqis at komme væk fra formandens hus og tilbage til hendes forældre.
Nye syskoler skal sættes i gang
Dansk Europamissions samarbejdspartner hjælper Bilqis, og det er vort ønske, at også hun snart må komme på en af de syskoler, som vi vil sætte i gang i hendes nærområde.
I tusindvis af piger som Bilqis har brug for at få en syuddannelse, så de kan få ændret deres barske liv til et liv med muligheder. En syuddannelse er med til at sikre de unge piger jobmuligheder og en indtægt at leve for. Udover selve uddannelsen får pigerne et liv i en kærlig atmosfære på syskolerne, hvor de også lærer om Guds kærlighed til dem. Disse piger kommer væk fra en mørk fortid og får nu en langt lysere fremtid på grund af støtte fra kristne i Danmark.
Du kan hjælpe os med at sætte syskoler i gang, så vi når vores mål for 2008 og dermed får mulighed for at hjælpe flere piger som Bilqis.