Fattige kristne på Sri Lanka: Giv os ikke almisser, men hjælp til selvhjælp

Godfrey er en mand der på egen krop har oplevet forfølgelse – men ufortrødent bliver han i tjenesten. Han har meget på hjerte og svarer engageret på mine spørgsmål om hvilken forskel hjælp til selvhjælp gør for nødlidende kristne.

Billede til højre: En fattig kvinde med geder der kan avles og sælges, så indkomsten forøges.

Godfrey fortæller: Indkomstskabende projekter er bæredygtige og hjælper nødlidende kristne til at blive selvforsørgende. Det hjælper dem ikke blot til at forsørge sig selv, men gennem deres øgede indtægt kan de opretholde kirken lige såvel som lokalsamfundet, som de er en del af.

Det er et meget værdifuldt program som kristne i Danmark er involveret i, og vi kan virkelig sige at det har gjort en forskel i de fattige pastorers liv. I Sri Lanka er kirken både forfulgt og kæmper stadig med eftervirkningerne af borgerkrigens rædsler. Mange mennesker har været internt fordrevne, og disse fattige og udsatte kristne har ikke råd til at give nok gaver til at præsten kan få løn.

De kan kun give ting som bananer, frugt eller grøntsager fra deres haver i kollekt. Derfor har vi startet projektet, så præsten kan tjene en løn, som også vil hjælpe menigheden og lokalsamfundet, som han tjener i landsbyen.

Ændrer det landsbyboernes syn på kirken at den gør noget for lokalsamfundet?

På to måder er hjælp til selvhjælp til fattige kristne en velsignelse for lokalsamfundet. For det første ser de præsten arbejde med sine hænder. Hvis du i en asiatisk kontekst sender en professionel pastor, som tager derhen, som lever der og kun prædiker, så tænker de: Han er ikke en del af landsbyen, han er der kun for at omvende os, og landsbyen misforstår mange ting på grund af deres buddhistiske og hinduistiske verdensbillede.

Men når de ser pastoren gennem disse programmer arbejde med sine hænder, få snavsede hænder og bidrage til landsbyens velstand gennem sine projekter – ser de ham som en af deres egne, som en del af landsbyen, og det giver et meget rosværdigt billede blandt landsbyboerne. Så disse projekter, vil jeg sige, har været en virkelig velsignelse og har haft en meget positiv virkning på lokalsamfundet.

Kan du fortælle om behovet for bibler? Skal vi stadig sende bibler?

Ja, bibler har været et behov. En af grundene har været de 30 års borgerkrig vi er kommet igennem, og specielt i den nordøstlige del af Sri Lanka mistede mange alle deres ejendele, inklusive deres bibler. De har brug for bibler da alle biblerne i regionen gik til, også pastorernes bibler. Vi har forsøgt først at give bibler til præster og dernæst de troende. Så er bibler også blevet en meget dyr ting i Syd, da mange bibler trykkes uden for landet og bringes ind. Så en normal fattig troende har ikke adgang til Guds Ord.

Billede til højre: Glad piger der har modtaget en bibel

At de kan vokse i troen, og læse Ordet er et stort privilegium. Disse bibler er en stor velsignelse, hvilket jeg tror i Vesten tages for givet. I Vesten vil en troende have adskillige oversættelser snarere end kun én bibel. Bare at have Det Nye Testamente har enorm værdi, og jeg tror at udlændinge ikke altid værdsætter de bibler de har, fordi der er så mange oversættelser og muligheder. Men på singalesisk og tamilsk er der kun én mulighed, og det gør en stor forskel i deres liv.