Syrien har fyldt op og ned ad spalterne siden 2011, hvor oprørerne forsøgte at vælte præsident Assad. Det er ikke lykkedes, og landet har nu ligget i borgerkrig i ni år med mere end 12 millioner flygtninge til følge. Samtidig er landets befolkning blevet fanget i et storpolitisk spil mellem EU, FN, USA, Rusland, Iran, Tyrkiet og flere andre.
Økonomisk krise i Syrien
Det presser det syriske folk. ”Der er en økonomisk krise i landet. Folk prøver bare at overleve, for alting er så dyrt. Selvom den overordnede situation i landet er bedre, end da krigen var værst, er økonomien dårlig. De fleste familier kan ikke forsørge sig selv, fordi der enten ikke er jobs eller en høj nok løn ved de få jobs, der kan fås. Hospitalschefer og overlæger får måske omkring 150$ om måneden, og det er kun lige nok for en hel familie. Så forestil dig, at du ikke er så højtuddannet. For fattige familier er der måske brug for to–tre fuldtidsjobs for at tjene nok til familien,” fortæller den ansvarlige for Dansk Europamissions projekter i Syrien. Når familierne ikke kan få det til at hænge sammen med deres job, så går de ud og leder efter hjælp.
Muslimer søger hjælp i kirken
”Muslimerne tager først til moskéen og beder om hjælp. Men hvis de ikke får hjælp der, så kommer de til kirken, hvor de kristne forsøger at tage sig af dem. Men det er svært, for behovet bliver bare større og større, mens kirkernes ressourcer tømmes i forsøget på at hjælpe dem, der beder om det. Der kommer flere og flere til kirken, fordi de ser den som et sted, hvor de kan søge tilflugt og få hjælp. Præsterne får så mange anmodninger, at de ikke kan opfylde dem alle,” fortæller han.
Hjælp til alle
Syrien er blevet ramt af massive økonomiske sanktioner, og sammen med krigen har det fået mange til at forlade landet, fordi de kun ser sult, stigende priser, krig og arbejdsløshed. Det er særligt de mest ressourcestærke folk, der har forladt landet i jagten på et liv i vesten eller nabolandene, hvor de ser et større håb for fremtiden. Mange kristne har også forladt landet, men nogle kirker bugner alligevel af mennesker.
”Vi muslimer dræber jer, men I hjælper os alligevel!”
”Det er måske op til 60-80% af de kristne, der før borgerkrigen kom i kirkerne, som har forladt Syrien. Det er mange af de stærke unge mænd, som skulle have hjulpet præsterne, været ungdomsledere, ledt projekter i lokalsamfundet og båret med i kirken. Nu er de væk, og det presser kirkerne, for der er et stort behov for at hjælpe i Syrien. Men selvom mange kristne har forladt landet, fortæller flere af præsterne i Syrien, at flere kirker er mere fulde end nogensinde før. Mange af dem, der nu kommer i kirken, er muslimer, som er åbne for evangeliet og nu ønsker at følge Jesus. Kirken har siden krigens start hjulpet alle dem, der bad om det – på tværs af etniske og religiøse skel. Det er behovet for hjælp, der ofte drager muslimerne til kirkerne, og når de ser, at kirken hjælper alle, er reaktionen ofte: ’Wow, dét er virkelig en stor kærlighed.’ En af dem sagde: ’Vi muslimer dræber jer, men I hjælper os alligevel!’ Når de ser den kærlighed, spørger flere af dem, hvornår der er gudstjeneste, så de kan besøge kirken. Kirken ønsker bare at hjælpe fattige og svage – ligegyldigt om de er muslimer eller kristne – for det var sådan, Jesus gjorde. Han spurgte ikke om folks tro, før han hjalp dem – han hjalp bare. Den syriske kirke prøver at gøre det samme. Men nødhjælp og evangelisation blandes aldrig. Det er forkert at udnytte folks nød til at dele evangeliet, så nødhjælpen er ikke betinget af, at mennesker lytter til evangeliet. Men kærlighed åbner døren til deres hjerter. Så lige nu er der kirker, der er mere fyldt end længe, mere at gøre og flere folk, der banker på døren og er åbne for evangeliet. Det er fantastisk. Kirkens behov er stigende. Husk den syriske kirke. Bed for kirken og de kristne,” slutter projektlederen.
Hjertelig tak til alle der beder for Syrien og står sammen med de lokale kristne, så de kan række ud til mennesker i nød.
