Murat er præst i en kirke i et land i Centralasien, og 80 % af medlemmerne i hans menighed har kasakhisk muslimsk baggrund. Dansk Europamissions forbedere og givere har sikret, at han har kunnet få en bacheloruddannelse i teologi – og støtter nu, at han får en mastergrad i teologi. Murat har oplevet forskellige former for modstand i sin tjeneste, bl.a. blev hans kirke lukket hele tre gange i et halvt år af myndighederne.
Vi møder Murat i Indonesien, hvor vi sammen er til konsultation om menighedsplantning i lande med kristenforfølgelse. Ved første indtryk ser det ud til, at Murat har et stenansigt, når man taler med ham, men man skal ikke tale meget med ham, før han jævnligt lyser op i store smil.
For 30 år siden, efter Sovjetunionens sammenbrud, var stort set ingen indfødte kristne, men var i stedet muslimer. Befolkningen kunne derfor karakteriseres som en folkegruppe, der var unået med evangeliet. Traditionelt var kun personer fra det russiske mindretal i det postsovjetiske centralasiatiske lande kristne.
I dag er der glædeligvis anslået 33.000 konvertitkristne i landet. Men væksten er ikke altid sund, og nogle præster mangler teologisk uddannelse. Sekter og lettilgængelig, skæv forkyndelse på YouTube kan ligefrem få nye kristne til at forlade kirken.
Murats oplevelse af vranglæren
Murat fortæller: ”På YouTube kommer der hele tiden nye forkyndere, der bliver populære. I øjeblikket er det bevægelsen Shincheonji fra Sydkorea, som også er kommet til vort land, hvis lære ikke er bibelsk funderet. Bevægelsens leder påstår, at han er messias, og at han får åbenbaringer fra Gud helt på linje med Jesus. Nogle troende bliver grebet af undervisningen og stopper med at gå i kirke. Hvis en troende er funderet i Bibelen, kan videoer med kristen forkyndelse på YouTube være gavnlige, men hvis ikke, kan nye kristne blive ledt vild af videoer på YouTube, hvor alle kan stå frem og sige underlige ting”, siger Murat.
Den teologiske uddannelse er også til gavn i mødet med islam, hvor den unge kirke tidligere apologetisk var på bagbenene, når muslimer stillede udfordrende spørgsmål: ”Det gælder eksempelvis Bibelens lære om treenigheden, som er et emne, du ofte kommer til at tale om med muslimer. Før vidste vi ikke, hvilket ben vi skulle stå på, og vi kunne ikke argumentere ordentligt for læren om treenigheden. Men nu er det modsat, nu er det muslimerne, der siger: Det ved vi ikke – du må tale med vores mullah!”
Men kirken bliver ikke kun klædt på til at kunne møde ikke-kristne strømninger. Også kirkens forkyndelse ud fra Bibelen er blevet mere sund: ”Linjen hos vores forkyndere er ændret. Det går ikke, hvis forkyndelsen ikke er bibelsk funderet. Det var nok særligt tilfældet hos os i 1990’erne, hvor lederne mere var stærke ledere end stærke teologer. Men kirken er kommet tilbage til Bibelen og er blevet sund. Kirkens fundament er Guds Ord. Jeg mener virkelig, at jeg beskytter min kirke ved at fokusere på ordet, ikke på følelser og tvivlsomme åbenbaringer. Lederes stærkere fokus på Bibelen har også betydet, at medlemmerne begynder at arbejde mere med Guds Ord, hvilket har affødt en større længsel efter Gud, ikke kun følelsesmæssige berøringer af Gud.”
Global mission – fra Centralasien
For år tilbage var USA og Vesteuropa den verdensdel, der sendte flest missionærer ud i verden. Men from the West to the rest er nu blevet til from everyone to everywhere. Murat er et eksempel på, at nye kirker rejser sig og tager ansvar i mission. Han besøger årligt Indien, hvor han underviser og beder for mennesker.
”Jeg rejser rundt i mit eget land og forkynder, men rejser også en gang om året til Indien, til en unået folkegruppe i et grænseområde. Jeg hjælper et hjem for flygtningebørn. Visionen er at nå denne folkegruppe med evangeliet. Min teologiske uddannelse hjælper mig i samarbejdet med kirker i Indien. Der er en åben dør, men der er også meget modstand.”
Fakta om teologisk uddannelse
Siden 2015 har Dansk Europamissions givere sikret, at 60 præster i Centralasien har fået en grundlæggende teologisk uddannelse, enten på diplom- eller bachelorniveau. 81 præster får i øjeblikket teologisk uddannelse, også i ledelse, sjælesorg, etik, økonomi og andre emner.
