Under et seminar for medarbejdere i en kristen nødhjælps- og udviklingsorganisation lister en muslimsk ung mand hen og spørger den kristne foredragsholder, der er på besøg, om en bibel. Det er forbudt i dette muslimske land at dele bibler ud. Var det en fælde, en test? Nej, fyren virkede seriøs. Han fik en bibel og skyndte sig ind på sit værelse for at skjule den.
Siden læste han, stillede spørgsmål over internettet, og en dag skrev han pludselig, at han var blevet kristen. Han blev advaret om den forfølgelse, det kan indebære, men han vaklede ikke. En dag kritiserede hans mor de kristne meget hårdt. Han udbrød: ”Hvorfor? Kender du nogen? Se, hvad alle de kristne NGO’er gør for vort land – hvor er muslimers hjælp?”
”Hvorfor forsvarer du de kristne? Er du måske selv kristen?”
”Ja!”
Derefter gav faderen ham valget: ”Vend tilbage til islam, eller se frem til en reaktion, som du ikke ville forvente af dine forældre!” Så var der ikke andet for end at flygte hjemmefra.
Hani (et dæknavn) havde tidligere haft lejlighed til at være sammen med foredragsholderen i hemmelighed i ti dage og havde da også haft lejlighed til at møde en kristen leder fra nabolandet. Nu fik han lov til at komme til denne leder og anskaffede sig derfor et pas. Efter ti dages prøvetid var lederen så glad for ham, at han regnede det for en gevinst at have ham hos sig. På bibelskolen gjorde han et dybt indtryk på de andre elever, der ikke selv kom fra muslimsk baggrund.
Snart begyndte han på et års teologisk uddannelse pr. internet. Da han havde bestået den, fik han legat til at studere teologi på en arabisksproget bibelskole i Beirut, Libanon, hvor han sidste sommer har taget en bachelorgrad efter to år. Han fik meget gode anbefalinger med sig både fra praktikperioden i et tredjeland og fra selve studiet. I den tid er han også blevet døbt.
Og hvad så nu?
Hani er så dygtig akademisk, og så brændende ivrig efter at bringe evangeliet hjem til sine egne,at han bør få, hvad der svarer til en dansk kandidatgrad i teologi. Det kunne han ikke i Libanon. Fransk er hans første fremmedsprog. Derfor var Det Frie Evangeliske Fakultet (FacultéLibre de TeologieEvangelique) ved Paris det naturlige sted at fortsætte. Det giver også mulighed for, at ”foredragsholderen” kan følge ham som personlig mentor.
Mit hovedmål er at vise Guds kærlighed og kunne præsentere den over for muslimer og kristne ud fra en konvertitkristens perspektiv.
Hani ønsker at skrive speciale om skabelsen, herunder Adam, synd, omvendelse og tilgivelse. Han siger: ”Mit hovedmål er at vise Guds kærlighed og kunne præsentere den over for muslimer og kristne ud fra en konvertitkristens perspektiv. De kommende år vil være krævende, og jeg har brug for megen udholdenhed– men jeg har fuld tillid til, at Jesus altid er med mig, og at han vil fortsætte det værk, han har begyndt i mig, fordi han elsker mig og hjælper sine børn.”
En stor tak til dem, der allerede har bidraget til det fra Danmark! Det har været en stor opmuntring for dem, der prøver at få dette til at lykkes!
Dansk Europamissions givere sikrer, at præster og ledere i den forfulgte kirke kan få teologisk uddannelse. Det er afgørende for de ofte unge kirker, så forkyndelsen kan være bibelsk funderet og kirkerne kan ledes på en sund måde.
Artiklens forfatter, Arne Kappelgaard, er frivillig projektleder, følger Hani og holder øje med, hvordan hans uddannelse skrider frem. Arne Kappelgaard har været sognepræst på Nørrebro. Han har haft gudstjenester på engelsk for flygtninge i over 30 år og har bl.a. derved mange kontakter blandt muslimer.
