Irak

Nødhjælp og udviklingsprojekter

”Vi er meget glade for at være tilbage, for vi elsker vores hjemegn”

Irakiske Laktar måtte sammen med sin hustru Zaya flygte fra Islamisk Stat, men er nu, med støtte fra Dansk Europamissions givere, vendt hjem til en næsten genopbygget landsby.

Af Samuel

Del artikel

Billedet ovenfor: I stedet for at flygte fra Islamisk Stats brutalitet kan mennesker nu vende bilen og køre hjem til deres landsbyer. 

Islamisk Stat fordrev ægteparret fra deres hjemstavn på Ninevesletten – blot fordi de ikke var sunni-muslimer. De landsbyer, som repatrieringsprojektet har udfoldet sig i, er Tell al-Laban, Kuzahkan, Wardak og Al-Majidia øst for Mosul, som var nogle af de første, der blev befriet fra Islamisk Stat. I projektet er landsbyernes skoler, lægeklinikker samt el- og vandforsyning nu næsten genoprettet. Jeg har her interviewet ægteparret om deres flugt og hjemkomst. 

Hvad er jeres historie? Hvordan har I det? 

Vi havde et godt liv. Vi var nødt til at flygte, men nu er vi tilbage i vores hjemegn.

Kan I beskrive, hvordan Islamisk Stats landerobringer efter 2014 påvirkede jeres liv, og hvordan I var nødt til at flygte?  

Klokken tre om morgenen blev vi ringet op og fik at vide, at vi var nødt til at flygte, så vi forlod alting. Vi forlod vores kvæg, får, alting. Det var ved begyndelsen af vinteren.

Hvordan var situationen som flygtning?

Vi tog til den lille by Khabat [ved Erbil i det kurdiske selvstyreområde i Nordirak, red.], boede hos en slægtning i 45 dage, og lejede derefter et hus. Det var hårdt at leve der. Da det blev vinter, havde vi det meget svært, og Laktar fik diabetes. Vi følte os som fisk, der var blevet hevet op af vandet og hængt til tørre, men I hjalp med tæpper, overtøj og petroleumsovne om vinteren og fødevarepakker. Om sommeren fik hver familie et køleapparat.  

Som fordrevne følte vi os som fisk, der var blevet hevet op af vandet og hængt til tørre, men I hjalp med fødevarer, tæpper, overtøj og petroleumsovne om vinteren – Zaya og Laktar

Hvad betyder det for jer at være hjemme igen og kunne genopbygge jeres hjem og jeres landsby? Hvordan har I det nu?

Vi er meget glade for at være tilbage, for vi elsker vores hjemegn. Det har været en stor hjælp, at I reparerede alle disse ting for os, så nu har vi igen et godt liv.

Har dette projekt været medvirkende til, at I er vendt tilbage til jeres landsby? Hvordan har det hjulpet jer?

Vores hus var ikke styrtet sammen, men vi var nødt til at sætte det i stand, for Islamisk Stat havde brugt det i 2½ år. I begyndelsen var det meget svært at vende tilbage, men takket være minerydderorganisationerne, er landminerne blevet fjernet (der var over 2000 i disse landsbyer alene). Så reparerede I vejene, elforsyningen og elinstallationerne i skolerne. Alle disse ting hjalp os med at vende tilbage.

Har I overvejet at forlade landet, og hjalp dette projekt jer med at blive? 

Der var mange, der overvejede at forlade landet, eller i hvert fald ikke vende tilbage til landsbyen (vi overvejede også at blive i Khabat eller en anden by). Hvis I ikke havde repareret skolerne og elforsyningen, ville det have været meget svært at vende tilbage. Vores slægtninge, der boede i landsbyen (syv brødre og søstre og deres familier) er også vendt tilbage.

Billede: Børn og unge kan nu bo og genopbygge deres tilværelse i de områder, Islamisk Stat havde fordrevet dem fra.

Hvad er jeres bekymringer og håb for fremtiden? 

Vi er ikke bange for, hvad der kommer til at ske i fremtiden, men vi vil gerne blive her og ikke skulle flytte igen. Det nye borgercenter, som jeres organisation er ved at bygge, vil være en hjælp (Zaya var også med i et andet projekt for kvinder, hvor hun underviste i syning).

Tror I, at jeres børn og børnebørn vil få et godt liv her?

Vi håber, at de vil få en god fremtid her. I flere måneder var vi bange for, at Shia-militserne ville komme her. Vi rejste til Khabat igen i en uge i september, men der skete ikke noget i landsbyen.

Er der noget, I vil sige til dem, som har gjort dette projekt muligt? 

Vi vil gerne sige mange tak til disse mennesker, for at vi fik alt det, vi havde brug for til rette tid (som tæpper om vinteren og køleapparater om sommeren). Tusind tak, fordi I har sendt penge og hjælp! Jeres organisation hjalp alle uden forskelsbehandling – fattige og dem, der før var rige, hvem der end havde brug for hjælp nu, slutter Zaya og Laktar.

Genopbygningsarbejdet er endnu ikke færdigt, men du kan bidrage til, at projektet kommer i mål. Det koster i gennemsnit 827 kr. at sikre, at en fordreven iraker kan vende hjem, og i alt 650.000 kr. at gøre projektet færdigt. Du kan hjælpe de modige hjemvendte i mål, så infrastruktur, skoler, klinikker og el- og vandforsyning bliver færdige i alle fire landsbyer. Tak om du vil række en hjælpende hånd til mennesker, der har lidt så uendeligt meget på flugt fra Islamisk Stat, men har taget mod til sig og er vendt hjem for at genopbygge deres lokalsamfund.

Støt