Kasakhstan

Nødhjælp og udviklingsprojekter

”Min mand slog mig ofte og vi var nødt til at gemme os”

Det fortæller Rafiga. Hen er enemor til fire børn. Hun bor i et land, hvor kristne der selv er under pres har hjulpet hende - og på billedet ses hun med poser med mad hun nu selv deler ud til nødstedte.

Af Samuel

Del artikel

Rafiga fortæller: Min ældste datter, Mariam, er 16 år, den midterste, Sarah, er 13 år, og vores sønner, Moussa og Daoud, er 11 og 7 år gamle.

Da jeg var barn, rejste vores mor fra Aserbajdsjan til Kasakhstan, men vi havde ikke nogen papirer og havde ikke vores eget sted at bo.

Jeg blev gift og fik børn, men i mange år slog min mand mig ofte og ydmygede mig, og vi var nødt til at gemme os for ham. Han forsvandt i et stykke tid, så i de sidste seks år har jeg opfostret mine børn alene. Jeg kommer fra en stor familie med syv børn, og min mor måtte også opfostre os alene!

Min storesøster, Shargiya, begyndte at arbejde da hun var meget ung for at hjælpe vores mor, men det var ikke nok, og vi levede meget fattigt.

Kirken uddelte poser med mad

Shargiya begyndte at gå i kirke og kom til tro, og hun inviterede os med i kirken efter vores lillesøsters død. Hun døde af kræft.

Jeg kunne ikke få arbejde fordi jeg ikke havde de rigtige papirer, og jeg kunne ikke lade mine børn være alene hjemme, især ikke min yngste søn, Daoud. Vores situation blev kritisk, og vores familie begyndte at råbe til Gud om hjælp.  Der gik noget tid, og i denne meget svære tid begyndte kirken at give os ”hvide poser”, som er store poser med varer til vores familie, og så vidste vi at Gud havde hørt vores bønner. Mange tak for det!

Barmhjertighedstjenesten i kirken hjalp mig også med at få orden i papirerne for mig og mine børn. Vi har nu alle lovligt ophold og har de rette papirer, takket være deres venlige hjælp.

Vi bor i en gammel, nedslidt 2-værelses lejlighed i stueetagen, hvor der ikke er plads nok til alle, men vi er glade for at have tag over hovedet. Vi beder fortsat for at få et bedre sted at bo og bedre arbejde. I øjeblikket har jeg kun et dårligt betalt deltidsjob som sikkerhedsvagt i en butik.

Tak til alle som har hjulpet os i denne svære tid. Vi ser Guds hånd over vores familie.

Må Gud velsigne jer og jeres familier med sin nåde. Tak til jer. Vi ser Guds herlighed! Jesus har ikke ladt os alene tilbage, vi lægger vores liv i Hans hænder.

Kærlig hilsen fra vores familie

Giv poser med håb til mennesker i nød: 

Støt