Guds Gidsel (lydbog)
149,00 kr.
Beskrivelse
Efter betaling modtager du en e-mail med et link til download af lydbogen. Lydbogen kommer som en zip-pakke med 30 mp3-filer klar til afspilning. Vær opmærksom på, at download af filen kan tage flere minutter afhængigt af din internetforbindelse.
Andrew Brunson havde været missionær i Tyrkiet i 23 år, da han uforvarende blev gidsel i et storpolitisk spil mellem Tyrkiet og USA. Uretmæssigt sad han to år i tyrkisk fængsel på grund af falske anklager om blandt andet spionage, terrorisme og våbensmugling, før han endelig blev løsladt i oktober 2018.
Andrew skriver personligt og medrivende om, hvordan han sad i celle med 20 radikale muslimer samt i isolation. Her gennemgik han en dyb troskrise, hvor han ikke kunne fornemme Guds nærvær, tvivlede og nærmede sig psykisk sygdom. Men gennem det hele begyndte han at se konturerne af Guds plan og se hans indgriben.
Gode anmeldelser
5 stjerner i Kristeligt Dagblad: “Bogen er virkelig spændende… Den fratog mig adskillige timer af min nattesøvn. Det er historien om et kafkask forløb, et mareridt, man ikke kan komme ud af. Det er historien om en forfulgt kristen, der kommer i sjæleve, men som holdes fast af troens forbløffelse.” – Søren Hermansen
Bodil Lanting i Udfordringen: “Vidnesbyrdet i ”Guds gidsel” er stærkt og autentisk. Det er ikke en Rambo-præst, der fortæller, snarere en antihelt eller en ganske almindelig missionær, som valgte at ære Gud, uanset omstændighederne. Andrew Brunsons ærlige beretning kan virkelig inspirere til tro og mod og fortjener stor udbredelse.”
Miriam Sjælland i Tro og Mission: “Det, der ramte mig mest, da jeg læste bogen, var tanken om, hvor langt jeg selv er villig til at gå for evangeliets skyld. Hvor meget tør jeg risikere? Hvor meget tør jeg miste? Hvis du tør lade dig udfordre på netop disse spørgsmål, vil jeg varmt anbefale denne bog.”
Thomas Høyer i Impuls (tidl. Indre Missions Tidende): “Det er forfatterens ærlighed, der er bogens styrke.”
Udgivet af Dansk Europamission
Published by arrangement with Ulf Töregård Agency AB. Originaltitel: God’s Hostage
Varighed: 6 timer og 58 minutter.
Lyt til en smagsprøve på lydbogen her:
Køb som papirbog her.