Tyrkiet

Nødhjælp og udviklingsprojekter

Gravid kvinde og hendes mand overvejede at begå selvmord 

Ægteparret havde mistet alt i jordskælvet, men fik hjælp af nødhjælpshold støttet af Dansk Europamissions forbedere og givere.

Af Samuel

Mindst 50.000 døde, og tusinder af bygninger blev enten ødelagt eller beskadiget ved jordskælvet den 6. februar 2023 og efterskælv, her Antiokia. (Shutterstock)

Del artikel

Blot to timer efter jordskælvet den 6. februar 2023 kørte et team fra en kirke, som Dansk Europamission samarbejder med, nødhjælp til jordskælvszonen. Det kan lyde utroligt, men en gruppe kristne havde forberedt en nødhjælpsindsats i tilfælde af, at Tyrkiet blev ramt af jordskælv, som det jævnligt gør.  

Præsten Mehmet fortæller: ”Jeg lukkede alt andet ude og fokuserede kun på ofrene. Hele kirken stod sammen, bad sammen og bad for jordskælvsofrene. Hvert sekund tænkte alle på jordskælvet, da det er en katastrofe i det moderne Tyrkiets historie.” 

Med i vores samtale er også Bayram, som er en af de ledere, der bliver trænet i Dansk Europamissions ledertræningsprojekt. Samtalen drejer sig om følsomme emner og det er tydeligt at Mehmet og Bayram er berørt af emnerne. Teamet fik kontakt til en gravid kvinde, der fortalte Bayram, at hun ville begå selvmord. ”Da jeg mødte hende, var hun i chok. Kvinden, der havde været rig, sagde: ’Jeg har mistet alt, mit hus, mit guld.’ Hun sagde: ’I går aftes tænkte min mand og jeg på at begå selvmord’.  

Må jeg bede for din mand og dig?

Uddeling af nødhjælp uden for Antiokia, hvor kristne for første gang blev kaldt kristne.

”Lige efter jordskælvet tænkte flere på selvmord, og nogle begik også selvmord”, supplerer Mehmet, og Bayram fortsætter sin fortælling. ”Jeg sagde: ’Jeg kan se, du er gravid. Jeg er kristen – må jeg bede for din mand og dig? Alt er ikke slut. Jesus vil forvandle alt. Ham tror jeg på’. Hun sagde ok, og da bønnen var færdig, sagde hun: ’Det var det, jeg havde brug for, meget mere end mad og drikke. Jeg havde brug for at tale med nogen. Du lyttede til mig’. Jeg fik hendes telefonnummer, og vi besøgte hende hver 14. dag. Tre måneder senere fødte hun tvillinger. Nødhjælpsholdet sendte en babyseng og alt hvad hun havde brug for, ja endda en vaskemaskine, så hun og hendes mand kunne klare sig. Jeg mødte hendes familie og brødre.”   

Det endte dog med, at Bayram måtte stoppe med at tjene i nødhjælpsteamet og måtte rejse tilbage til Izmir, da han havde brug for psykologhjælp. ”Vi så mange døde mennesker i gader og på sygehuset, hvor de bare lå på gulvet. Jeg begyndte at tænke på døden, jeg begyndte at blive følelsesløs og kunne ikke overskue at tale med nogen. Jeg ville nok med til gudstjeneste, men ikke andre aktiviteter i kirken. Jeg ville heller ikke til fødselsdage. Jeg havde mareridt om natten og begyndte at føle, jeg manglede formål.” Også på et personligt plan blev Bayram ramt: ”Jeg er selv fra Antiokia, og fire fra min familie er døde i jordskælvet.”  

Læs mere om kirken i Tyrkiet her…

”Psykologen sagde til mig, at min reaktion var helt normal – i mødet med al den død og ødelæggelse jeg havde set med mine egne øjne i Antiokia. ’Du har posttraumatisk stress’, sagde hun. Efter nogen tid fik jeg det godt igen.” 

Mehmet slutter med at fortælle: ”Kirken er vokset i jordskælvsområdet. Kirkerne i Antiokia har nu måske dobbelt så mange besøgende som før. Kirkerne er som øer i et hav af problemer. Folk stoler på kirkerne, da kirkerne har løst mange opgaver: Sat telte op, uddelt mad, imødekommet børns behov og givet traumebehandling. I den værste tid var kirken der. I den mørke nat. Vi har gode relationer til myndighederne og særlig tilladelse til at arbejde i jordskælvsområdet,” slutter Mehmet. 

På grund af støtte fra Dansk Europamissions forbedere og givere blev der uddelt 4500 fødevarepakker og 4500 hygiejnepakker til nødlidende familier i jordskælvsområdet. 

Støt Tyrkiet: Menighedsplantning