Tilbage i efteråret var jeg med på en rejse til et land i Centralasien. Minderne fra turen er gemt i mit hjerte, og denne oplevelse står mig helt klart. Jeg skal til at lave et interview med en ung kvinde, Afsaneh, som har boet på et krisecenter, som Dansk Europamissions forbedere og givere støtter, efter at være flygtet fra et voldeligt forhold. Hendes historie står ikke alene, da mange kvinder i Centralasien oplever undertrykkelse og svær vold i ægteskaber. Krisecentret hjælper også kvinder, der har været ude i prostitution eller været handlede.
“Da jeg var i mit ægteskab, var jeg i en meget desperat situation”
Vi sidder med en tolk, og Afsaneh begynder at fortælle sin historie: ”Da jeg var i mit ægteskab, var jeg i en meget desperat situation. Min svigerfamilie skabte sådan et liv og sådan en atmosfære, som jeg blev nødt til at flygte fra. Jeg var helt alene med min baby”. I nogle lande i Centralasien er der tradition for, at kvinden flytter ind hos svigerfamilien ved ægteskabet og tager afsked med sin egen familie. Afsaneh var udsat for psykisk og fysisk vold i sin svigerfamilie og blev derfor nødt til at flygte. Sådan kom Afsaneh i kontakt med et krisecenter, som Dansk Europamissions forbedere og givere støtter. Hun fandt det på nettet og kontaktede dem. Ved hjælp fra en advokat, kom hun på krisecenteret og i sikkerhed.
Hun fortæller videre: ”Da jeg ankom til centeret, var jeg fyldt med frygt, fordi der var så mange nye mennesker. Jeg kendte ikke nogen. Derudover var det et fremmed hus. Alt var fremmed. Men det var her, hele mit liv tog en drejning til det bedre” siger hun med et smil og fortsætter: ”Før jeg kom her, troede jeg allerede på Gud, men det var kun i min hjerne. Ved at bo på krisecenteret blandt andre troende, fik jeg en ny interesse for det. Jeg havde lyst til at lære Gud ordentligt at kende. Her begyndte jeg at lede og søge efter Gud ved at læse i Bibelen og igennem bøn”.
”Når jeg ser på den kvinde, jeg var inden, jeg kom på krisecenteret, bliver jeg fyldt med sorg. Jeg beklagede mig meget over min situation, men jeg vidste også, at det var mit eget valg at blive i det. Jeg vidste, at hvis jeg ønskede at blive fri, blev jeg nødt til at gøre noget. Jeg blev nødt til at handle på det”. Afsaneh holder en pause og forsætter med et smil på læben, ”og det var, hvad jeg gjorde. Det er to vidt forskellige mennesker”.
Læs også: “Når man ikke kender Gud, er det som om, at ens vinger er ødelagt”
“Gud viste mig min værdi, og nu ved jeg, at han elsker mig”
Afsaneh fortæller videre: ”Da jeg forlod min svigerfamilie, besluttede jeg mig for ikke at leve i vildrede længere. Jeg sagde farvel til den kvinde, jeg var, som levede i det voldelige forhold. Jeg fandt håbet og på den måde blev jeg fri! Gud viste mig min værdi, og nu ved jeg, at han elsker mig. Han beskytter mig, og jeg ved, hvad jeg betyder for Gud. Jeg vil aldrig tillade andre såre mig på samme måde igen. Jeg tænker ikke længere på fortiden, for jeg lever kun for i dag. Jeg er taknemmelig for Gud, og for dagen han har givet mig. Han giver mig alt! Mit håb er kun på Gud”.
Vi sidder med tårer i øjnene, fyldt med en taknemmelighed over, at hun er blevet sat fri, og at hun har et sprog for sin sorg og for sin glæde. Det var helt utroligt at se hende fortælle sin historie, og det blev endnu tydeligere, at Guds kærlighed fylder hende. Han giver aldrig op på os.
I dag har Afsaneh igennem krisecenteret fået en uddannelse som kaffebarista, så hun kan tage sig af sit barn og sig selv. Dansk Europamissions projektpartner hjalp hende også til at få en lejlighed, så hun kunne komme på benene igen. Nu står hun med et smil på læben og med en styrke, fordi hun har fundet sin værdi igennem Gud.
