Vælger man en bred definition på forfølgelse, vil man nå frem til, at flere kristne forfølges, end hvis man arbejder med en smal definition. Med sin sondring mellem brede og smalle definitioner forsøger denne artikel at give et hurtigt overblik over et kompliceret spørgsmål.
Charles Tieszens brede definition
Den amerikanske professor Charles Tieszen har udviklet følgende brede definition: Enhver uretfærdig handling af mild til intens fjendtlighed, der er rettet mod kristne, med forskellige grader af engagement i deres tro, som resulterer i forskellige grader af skade, hvilket ikke nødvendigvis forhindrer eller begrænser disse kristnes evne til at praktisere deres tro eller udbrede deres tro på passende vis, betragtet fra ofrets perspektiv, idet den primære drivkraft til forfølgelsen er religiøs, nemlig at ofrene identificeres som kristne (Tieszen, 2008:79).
Ud fra denne brede definition kan alle kristne opleve forfølgelse. Tieszen kalder i sin artikel, som ovenstående definition er hentet fra, latterliggørelse for forfølgelse. Ligeledes bruger han ordet forfølgelse om fysisk vold og frihedsberøvelse.
Peter Lodbergs smallere definition
Professor Peter Lodberg har udviklet en definition, der er smallere end Tieszens: Forfølgelse af kristne er voldelige og retslige overgreb mod kristne, kristne grupper og menigheder pga. deres kristne overbevisning og praksis. Vold skal forstås som bl.a. fysisk overlast, manglende statslig beskyttelse, tyveri af jord og ejendom. Retslig skal forstås som forskelsbehandling i lovgivning i form af love om blasfemi og apostasi (Lodberg, 2020:8).
Dansk Europamission har spurgt, hvorfor latterliggørelse og desinformation ikke er inkluderet i denne definition. Peter Lodberg svarer: Jeg har bestræbt mig på at understrege alvoren for de offentlige myndigheder, både i lande, hvor forfølgelsen finder sted, men også i lande der som Danmark kæmper for trosfrihed i andre lande. Jeg er bekymret for, at hvis man gør definitionen for bred, kan næsten alt blive til religionsforfølgelse. Og så mister vi fornemmelsen for, hvor alvorlig den er – og at det er myndighedernes ansvar at forhindre den. Jeg er klar over, at forfølgelse kan begynde uskyldigt i den offentlige debat. Det så vi også mod jøderne i 30’ernes Tyskland, men jeg mener, der er en hårfin balance mellem almindelig religionskritik og religionsforfølgelse. Derfor holder jeg fast i den lidt smallere definition.
Johan Candelins fasemodel og smalle definition
Den finske præst Johan Candelin arbejder med en fasemodel, der ikke kun forskellige former for modstand mod kristne i tre faser, men også beskriver deres indbyrdes sammenhæng.
Den første fase er desinformation, hvor fordomme og løgne om kristne eller andre minoriteter spredes i medier, sociale medier, i undervisningsmaterialer og gennem meningsdanneres udtalelser. Denne desinformation skaber spændinger og intolerance mellem forskellige grupper i samfundet.
Jeg udviklede modellen, så den kunne bruges som et redskab, bl.a. udenrigspolitisk, til at modarbejde at desinformation udvikler sig til diskrimination og diskrimination til forfølgelse – Johan Candelin [Citat side 15]
Dermed skabes en kultur, der danner grundlag for diskriminationsfasen, hvor kristne eksempelvis har vanskeligere ved at kunne få egne kirkebygninger sammenlignet med andre trossamfund. Apostasilove er diskriminerende, da kristne gerne må konvertere til islam, men det er strafbart for muslimer at blive kristne. Det er også diskrimination, hvis minoriteter ikke får adgang til uddannelse og stillinger i den offentlige sektor på lige fod med befolkningsflertallet. Hvis diskriminationen ikke standses, vil den ifølge Candelin lede til forfølgelsesfasen – defineret som vold, terror, fængsel og tortur på grund af tro. Candelins definition af forfølgelse er dermed smal.
Hvorfor udviklede du denne model? ”Jeg udviklede modellen, så den kunne bruges som et redskab, bl.a. udenrigspolitisk, til at modarbejde, at desinformation udvikler sig til diskrimination og diskrimination til forfølgelse,” svarer Johan Candelin Dansk Europamission via mail fra Finland og uddyber: ”Modellen kan således anvendes til at styrke demokrati og menneskerettigheder. Hvis vi er opmærksomme på trinnene, der leder til forfølgelse, kan vi forsøge at forebygge den.”
Litteraturliste
Candelin, Johan (2000). The Message of the Cross And the cross of the Message i Evangelical Review of Theology, volume 24, number 1.
Lodberg, Peter (2020). Hvornår er kristne forfulgt? i Tænketanken for forfulgte kristnes udgivelse: Danmarks ansvar for forfulgte kristne.
Tieszen, Charles (2008). Towards redefining persecution i International Journal of Religious Freedom Vol 1:1. Charles Tieszen er professor ved Fuller Seminary i Texas, USA. Han har skrevet en række artikler om forfølgelse samt kristnes relationer til muslimer.
