Iran

Kristen samvittighedsfange, Nødhjælp til kristne der risikerer chikane, diskrimination og forfølgelse

Iranske konvertitbrødre er løsladt

Brødrene blev løsladt efter at have indbetalt en kaution på 20.600 danske kroner hver. De er fortsat anklaget.

Af Thea

Del artikel

Konvertitbrødrene, Alireza og Amir Nourmohammadi, blev sammen med konvertit Milad Goodarzi anholdt den 11. december 2023. Milad blev løsladt efter afhøring, men Alireza og Amir forblev tilbageholdt i mere end fire uger.

Brødrene blev løsladt den 10. januar, efter at have indbetalt en kaution på 300 millioner tomans (cirka 20.600 danske kroner) hver, skriver Dansk Europamissions samarbejdspartner, Middle East Concern.

Brødrene er fortsat anklaget

Venner og familie til Alireza og Amir Nourmohammadi er taknemmelige for, at de blev løsladt betinget efter deres anholdelse i december, men beder om forbøn, da de står over for retsforfølgelse for deres kristne aktiviteter.

De står over for anklager om at deltage i “afvigende uddannelsesmæssige eller propagandistiske aktiviteter, der er i strid med den hellige islamiske lov ved at fremsætte falske påstande på religiøse områder.”

Tak for forbøn

Bed for at,

– Anklagerne mod Alireza og Amir bliver frafaldet.
– De og deres familier vil blive opmuntret og styrket.
– De iranske myndigheder må behandle deres indbyggere med værdighed og respekt.

Dansk Europamissions forbedere og givere sikrer, at familier til kristne samvittighedsfanger i Iran får økonomisk hjælp til at klare daglige udgifter som husleje, madindkøb og betaling for el og vand.

Støt