Nurshan fortæller: – Jeg kom fra en muslimsk familie, men religion var noget fjernt og uforståeligt. Jeg havde altid vidst, at jeg havde et tomrum indeni, men ikke hvordan det blev fyldt. Jeg drak, røg og gjorde generelt dårlige ting. Det hele endte med, at jeg kom i fængsel. Men da jeg sad i fængsel, begyndte jeg at tænkte over livet.
– Da jeg kom ud af fængslet, mødte jeg Ludmila, og efter noget tid blev vi gift. Men vores ægteskab skrantede, og vi var faktisk på randen af skilsmisse. Men så blev hun kristen.
– Det havde jeg ikke brug for: “I vores land er vi muslimer, det ved du godt!”, sagde jeg.
Familien fik poser med håb, da Nurshan begyndte at drikke
– Men jeg kunne jo se den forandring, som skete med Ludmila efter hun var begyndt at gå i kirke, og jeg undrede mig over, hvad det var, som skete med hende. Nogle gange kom hun også hjem med nogle store poser med mad (uddelt med støtte fra Dansk Europamissions forbedere og givere, red.). På det tidspunkt var jeg uden arbejde og var begyndt at drikke igen. Penge var der ingen af, ja, så uansvarlig var jeg faktisk. Men jeg bed mærke i, at hun fik poserne af kirken, og jeg tænkte ”Hvorfor gør de det? Hvad vil de?”
Min muslimske mor bliver kristen
– Men så begyndte min mor, som tilhører det muslimske befolkningsflertal, også at gå i kirke og blev kristen. Hun bor i en anden by. Det chokerede mig virkelig. Hun som havde troet på islam og prøvet at gøre mig til en god muslim. Det hev fuldstændigt tæppet væk under mig.
– På grund af min stolthed tog jeg ikke med min kone i kirke. Men børnene overtalte mig en dag til at kigge forbi og drikke te efter et møde. ”Ok”, tænkte jeg, “der sker vel ingenting ved at drikke te sammen med dem”. Men det te-møde blev starten på, at jeg begyndte at komme til kirkens familierådgivning. I 2016 tog jeg imod Jesus og blev døbt.
I dag takker jeg Gud for, at jeg har lært ham at kende, og at Gud har genoprettet vores ægteskab og familie. Gud har også fyldt det tomrum, som var indeni mig, og det takker jeg ham for.
