Jeg sidder og lytter til et melankolsk kald til bøn. Det overdøver trafiklarmen og forstærkes som i en tragt mellem husene i en storby. Ingen synes at reagere på kaldet, livet går sin vante gang her.
Og alligevel er der noget som er anderledes under overfladen her i Centralasien. Jeg er lige kommet ud fra et bedemøde i en af vores partnerkirker. Her bad de kristne inderligt for de kristne i Danmark. De bad om vækkelse i vores land. Og jeg bad dem om tilgivelse for, at vi i Danmark ikke i tilstrækkelig grad har forkyndt evangeliet for tyrkerne. Nu beder de om, at vi må få øje på Guds kærlighed til dem.
Læs også: Tyrkiske Erol kom fra en muslimsk familie, blev ateist, men er nu ved at blive bibellærer
Tolv kvindelige disciple
I et land i Centralasien mødte jeg tolv kvinder, der ivrigt fortalte om deres trosrejse fra at være muslimer til at være efterfølgere af Jesus. For mange af dem har det betydet modstand og fysisk afstraffelse fra deres familier. Nogle har måtte flytte hjemmefra, er blevet gjort arveløse, mens andre har holdt ud i vanskelige parforhold. Men det som kendetegner disse kvinder i Centralasien er, at de samstemmende siger: “Vi har fundet Jesus, og tænk, vi skal ikke tale til Gud på arabisk som i islam. Jesus taler nemlig vores sprog!”
Dansk Europamissions givere støtter trofast lokale kristne i Centralasien. I nogle kirker er over 90% af medlemmerne tidligere muslimer. I flere lande hjælper Dansk Europamission lokale kristne med at plante nye kristne menigheder i overvejende muslimske områder. I et område har en samarbejdspartner startet 100 husfællesskaber. Alle deltagere har muslimsk baggrund.
I et område har en af Dansk Europamissions samarbejdspartnere startet 100 husmenigheder. Alle deltagere har muslimsk baggrund.
Vores partnere i Centralasien siger tusind tak til alle, som er med til at bede og give. De fortæller, at Poser med Håb, som Dansk Europamissions givere trofast har støttet, har været et vigtigt redskab i at udbrede evangeliet i områder svært tilgængelige og uberørte af evangeliet. Det er som om Poser med Håb er nøgler, der passer i dørene til fattiges hjerter, når de får hjælp i form af mad, som de desperat har brug for. Vores samarbejdspartnere fortæller, at de indimellem hører kommentarer som: “I kristne, hjælper os. Vi har bedt moskeen om hjælp, men de har bare ignoreret os. Fortæl os om jeres Gud!”
Forbønnen og generøsiteten har evighedsbetydning for, at enkeltpersoner kommer til tro. Nødhjælp nedbryder fordomme mod kristne og skaber relationer, så kirken vokser i disse år, fortæller en kirkeleder.
“Vores moder Teresa”
Et andet sted i Centralasien bliver lederen af projekt Poser Med Håb kærligt kaldt “Vores Moder Teresa.” Hun tog os med på besøg hos tre ekstremt fattige familier, som er helt og aldeles afhængige af hjælpen, de kan få igennem Poser Med Håb. Familiernes huse var utætte og slet ikke isoleret til at kunne klare vinterens kolde temperaturer. Det var hjerteskærende at møde disse familier.
Den lokale kirke bringer virkelig håb, når den gør det, den er kaldet til. Tænk, at vi sammen kan se lokale kirker i Centralasien lykkes i at bringe håb til dem, som havde opgivet håbet. Menigheden sender en stor tak til Dansk Europamissions forbedere og givere. “Nu glemmer I os ikke, vel? Sig til de kristne i Danmark, at vi har brug for hinanden”.
Menighedsplantning og krisecentre i naboland til Afghanistan
I et naboland til Afghanistan så vi endnu engang, hvordan døre bliver låst op til hjerter, når kristne elsker deres næste i gerning og offer. Kirken er optaget af at række ud i kærlighed for at møde de store behov, der er i befolkningen.
Vi besøgte flere jobtræningscentre og et krisecenter for kvinder, som har været udsat for vold i hjemmet, været ude i prostitution eller været handlede. Dansk Europamissions givere spiller en hovedrolle i økonomisk at bære dette arbejde. Kristne medarbejdere på centrene viser Guds kærlighed til kvinderne, og nogle af kvinderne bliver kristne.
I grænseområderne til Afghanistan mødte vi lokale kristne, der planter kirker blandt muslimer. Nogle steder er præget af radikal islamisme, men alligevel vokser kirken. Bed for disse små menigheder og for de 15 medarbejdere, som trofast rejser i grænseegnene.
Kaldet til bøn forstummer fra moskeen. I stedet runger et kald til bøn i vores hjerter for vores kristne trossøskende i Centralasien. Stop op et øjeblik og bed sammen med os.
