Denis er en høj mand, og med sit hvide hår og sit altid så seriøse ansigtsudtryk vækker han på en eller anden måde respekt. Inden han blev involveret i det nødhjælpsarbejde, som Dansk Europamissions givere støtter, arbejdede han i den ukrainske pendant til Kristeligt Forbund for Studerende i Danmark. Her var han udsendt til Centralasien som missionær og endte med at blive viceleder.
Under et morgenmåltid i Chirnivtsi i Ukraine interviewede jeg Denis om, hvorfor det er vigtigt, at flygtninge ikke kun får mad, men også sjælesorg. Han havde selv netop været med til at afholde fire kurser i bibelsk sjælesorg, hvor 450 personer deltog.
Hvorfor er sjælesorg vigtigt?
For nogle uger siden besøgte jeg nogle flygtningecentre, hvor mange internt fordrevne familier bor. De var ikke sultne, for vi giver dem mad i nødhjælpsprojektet. De havde tag over hovedet og boede i et varmt værelse, men de var alle følelsesmæssigt ødelagte. Det eneste de prøvede at vise, var billeder af deres ødelagte hjem. Her mødte jeg bl.a. en pige og spurgte hende, hvor gammel hun var. Hun svarede tre år. Faren sagde: “Nej, hun er fire. Vi planlagde at fejre hendes fødselsdag, men russerne bombede vores by, så hun blev ikke fejret. Derfor tror hun, at hendes fødselsdag er ødelagt, og hun ikke er fyldt fire år endnu”.
Hvordan påvirker bombardementer og skyderier et menneske?
Det er et spørgsmål om sikkerhed. Nogle mennesker begynder at føle, at de altid er i fare efter at have oplevet bombardementer. Særligt kvinder, som er mere forbundet med deres hjem end mænd. Hjemmet er et sikkerhedsnet, også for børnene. I vores træning taler vi ikke kun om forældre, men også om børn, så de sammen kan genopbygge deres tryghed og tillid. Der er så mange traumer. Mad og husly er godt, men vi må forstå, hvordan vi kan hjælpe flygtningene sjælesørgerisk.
Nogle mennesker begynder at føle, at de altid er i fare derefter at have oplevet bombardementer
– Denis
Hvad betyder det for kirken?
Tilliden til kirkerne i samfundet er forøget meget i denne tid. Folk spørger: Hvorfor gør I dette? Vi svarer: “Vi er kristne – derfor gør vi det”. Sovjetunionen forsøgte at knuse kirken, men i dag rejser den sig og gør godt. Kirken i dag genopbygger, hvad USSR forsøgte at ødelægge.
Krigen har bragt ubærlig smerte til os og vores familier. Udadtil ser det ud til, at mange ting stadig fungerer i det vestlige Ukraine, men indeni gør det ondt. Vores økonomi er ved at blive ødelagt. Vi mister territorium. Men samfundet bliver mere konsolideret. Folk hjælper hinanden. Det ukrainske folk er helt sikkert mere forenet nu.
Kirken rejser sig fra asken og mobiliserer alle ressourcer for at hjælpe. Hvis vi kan eliminere den militære trussel, har vi en fantastisk mulighed for at genopbygge landet, slutter Denis, inden han skynder sig til morgenmøde i nødhjælpsteamet.
