For godt 30 år siden, i slutningen af 1991, brød Sovjetunionen sammen. Gorbatjovs forsøg siden 1985 på at reformere samfundet gennem glasnost (åbenhed) og perestrojka (forandring) var slået fejl.
Kristne og andre afvigere var blevet forfulgt i Sovjetunionen. Kirker blev lukket, og bygningerne brugt til andre formål, eksempelvis svømmehaller. Mange kom i fængsel, hvilket bl.a. beskrives af den nobelprisvindende russiske forfatter, Alexander Solsjenitsyn, som selv var samvittighedsfange.
Dansk Europamission faciliterede, at danske kristne kunne sende opmuntrende breve til fangerne, og USSR var inddelt i områder, som danske kirker bad for. Og i nogle gange strid hjemlig, politisk modvind gjorde tidligere ansatte den danske offentlighed opmærksom på krænkelserne af kristnes og andre dissidenters rettigheder.
Men i hemmelighed støttede Dansk Europamissions givere også, at Bibelen kunne oversættes til en række af de sprog, der blev talt i sovjetrepublikkerne: armensk, aserbajdsjansk, estisk, georgisk, kirgisisk, komi-sarjansk, lettisk, litauisk, moldavisk, russisk, tadsjikisk, tjuvinsk, ukrainsk, gaugasisk og usbekisk. Biblerne blev oversat af Institutet för Bibelöversätning i Stockholm (IfB), som Dansk Europamission økonomisk stillede sig bag grundlæggelsen af i 1973 i samarbejde med Ljus i Öster i Sverige og Misjon bak Jernteppet i Norge.
Nogle af disse manuskripter lå klar til udgivelse, da Sovjetunionen brød sammen – i de samfund, hvor Bibelen tidligere blev nedgjort af propagandaen. Ikke alene blev Bibelen udgivet på folkegruppernes modersmål, men mange kristne missionærer strømmede også ind. I tiden umiddelbart efter kommunismens sammenbrud var der udstrakt trosfrihed, og der kunne holdes vækkelsesmøder på stadioner og i auditorier, hvor tusinder deltog. Flere af Dansk Europamissions kontakter i Centralasien kom til tro på Jesus i denne periode.
For en række muslimske folkegrupper i det tidligere Sovjetunionen blev systemskiftet årsagen til, at der blandt dem i dag findes kristne kirker bestående af indfødte. Indbyggerne i Aserbajdsjan, Kasakhstan, Turkmenistan, Usbekistan og Kirgisistan består overvejende af tyrkiske folkeslag, mens indbyggerne i Tadsjikistan hovedsageligt er persere.
I de nye kirker kan man ofte mærke en stærk iver hos dem efter at dele troen på Jesus med deres medborgere, trods eksempler på chikane og forfølgelse. Man kan opleve inderlig bøn og lovsang, og det er utroligt inspirerende at møde deres innovative tilgang til mission. De engagerer sig i deres samfund og udfører et stort socialt arbejde, bl.a. med støtte fra Dansk Europamissions givere.
Hjertelig tak til alle der i mange år har bedt og støttet arbejdet. Mange tusinder er kommet til tro på Jesus, er blevet frelst fra fortabelsen og har fået evigt liv ved at kunne læse i Bibelen på deres modersmål. Kun evigheden vil vise, hvilken stor betydning dine bønner og gaver har haft.
