Tusinder af muslimer kommer til tro på Jesus i Iran til trods for risiko for forfølgelse. Kirkevæksten er ligefrem blevet et fænomen, som forskningen beskæftiger sig med. Eksempelvis skønner ph.d. Duane Alexander Miller, at op mod 500.000 muslimer kan være konverteret til den kristne tro siden den islamiske revolution i 1979, hvor antallet af konvertitkristne var under 500.
To af de nye troende er Shadi og Iman. Shadi fortæller: – Jeg var ung, da jeg blev forelsket i Iman. Jeg troede, jeg havde fundet den mand, jeg skulle leve sammen med resten af mit liv. Min mor var bekymret, fordi Iman kom fra en skilsmissefamilie. ”Hans far og mor er blevet skilt,” sagde hun, ”og en dag vil Iman også lade sig skille fra dig.”
– Vi blev gift på trods af modstand. I begyndelsen var vi lykkelige. Men desværre viste min mors forudsigelse sig at holde stik. Alt gik i stykker. Efter otte måneder gik det op for os, at vi ikke kunne bo sammen længere. Iman havde løjet for mig igen og igen. Vi planlagde en skilsmisse, men så forsvandt Iman pludselig. I lang tid forsøgte jeg at få kontakt til ham, men hans telefon var slukket. I syv måneder hørte jeg ikke et ord fra Iman. Det føltes som en kniv gennem mit hjerte.
– Så en dag – efter alle de måneder – ringede han pludselig. Han var flygtet til et andet land, fordi han ikke havde råd til at betale skilsmissesagens omkostninger. Han ville gerne se mig igen. Jeg var så oprevet og vred, at jeg bare skreg og græd ind i telefonen. Han havde såret mig så dybt. Jeg var færdig med ham.
– Men flere måneder senere overtalte min onkel mig alligevel til at give Iman en sidste chance. Det var en onsdag, kan jeg huske. Den aften ringede jeg til ham og fortalte, at jeg havde købt en togbillet og ville komme og besøge ham den følgende dag.
– Da jeg ankom med toget, fik jeg øje på Iman, som ventede på mig på perronen. Selv på afstand kunne jeg se, at hans ansigt var forandret. Jeg blev nysgerrig. Men intet kunne have forberedt mig på den historie, han havde at fortælle:
”Da jeg ankom til landet her, tilbragte jeg de første ti dage på gaden,” forklarede han. ”Jeg havde ingen penge. Jeg var endda nødt til at sælge min vielsesring. Men så mødte jeg en kristen, som gav mig et eksemplar af Det Nye Testamente. Jeg læste det sammen med ham, og jeg stillede ham en masse spørgsmål. Alt blev forandret i mødet med Det Nye Testamente og den kærlighed, jeg oplevede i kirken. Jeg overgav mit liv til Jesus.”
– Han fortsatte: ”Efterhånden som jeg blev oplært i troen, blev mit hårde hjerte blødgjort. Og efter at have ignoreret dine opringninger i flere måneder, ringede jeg endelig til dig. Da du skreg i telefonen, forstod jeg godt, hvorfor du var vred. Jeg vidste, at jeg havde såret dig dybt. Jeg bad hele menigheden om at bede for vores ægteskab. Vi bad i månedsvis.”
”I går, mens vi bad, kom der pludselig en nyomvendt kristen, som slet ikke kendte til situationen. Hun kom hen til mig og sagde: ’Jeg tror, Gud har givet mig et ord til dig. På søndag vil din kone være her i kirken og deltage i gudstjenesten sammen med dig.’ For mig virkede det helt umuligt. Men så ringede du i aftes – helt ud af det blå – og fortalte, at du ville komme. Det er derfor, jeg er sikker på, at Gud har en plan for os.”
– Jeg var lamslået over Imans beretning. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle mene om det hele. Men jeg kunne ikke benægte, at han var fuldstændig forandret. Til sidst gik jeg med til at besøge kirken. Og det er jeg glad for, at jeg gjorde – for gennem den kirke kom jeg også til tro på Jesus, slutter Shadi.
Hjertelig tak til alle, der beder for Iran og sikrer, at eksemplarer af Det Nye Testamente kan trykkes og smugles ind i landet eller nabolande, hvor der også bor iranere.
